Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 7. Norden fra 1788 til 2den April 1801
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
-231
gjennem Blok paa Sprydet, men 7 Mand, som vare beskjæftigede
med dette Arbeide, bleve alle paa eengang dræbte af en fiendtlig
Kugle. * Skibet luvede nu heftigt til Yinden, og var nær ved at
gaae over Stag; det kom i voldsom Sakning langs den russiske
Linie, og var tilsidst neppe 20 Alen fra en af Tredækkerne. Da
var det igjen faldet saameget af, at Seilene fyldte, men det
krængede i det samme saa svært over, at underste Batteries Porte kom
under Yand, og Skibet vilde have været fortabt, hvis ikke
Batterichefen i en Fart havde faaet Portene lukkede. Under alt dette
haglede Kugler fra alle de fiendtlige Skibe ned over Skrog og
Takkelage, Scici siti Tougverk, Rundholter og dræbte Mennesker
ideligt fra Veiret faldt ned paa Dækket. Noget Tougverk, der kom
ned fra Stortoppen, kastede Chefen overende, og bibragte ham
betydelige Contusioner. Sønnen, Lieutenant Klint, ilede til, og greb
Faderen i sine Arme, da i det samme en død Matros faldt ned fra
Store Mærs, og overstænkede dem begge med sit Blod. Uordenen
og Forvirringen var nu forfærdelig; hele Dækket var belemret af
de fra Veiret nedskudte Gjenstande, af alle Storvanterne vare kun
3 hele, Store Stængebarduner og flere Stængevanter vare overskudte,
og Storstangen stod som en Violinbue. Man forsøgte at soulagere
den ved at hale op i lu Mærsebras, men ogsaa denne blev
overskudt, og det var kun med stor Møie man kunde faae Mærsseilet
ned, og tage Stumperne ind, hvilket ogsaa hele Flaaden paa Grund
af Kulingen nu maatte gjøre. Der var neppe et Sted paa Skibet,
som ikke bar Spor af Fiendens Ild, og endogsaa i det beslaaede
Store Bramseil fandt man en russisk Kugle liggende.
Under dette Anfald paa Flaaden i Reval, hvilket ikke uden
Grund har faaet Navn af den svenske Flaades Spidsrod, dræbtes
hos Svenskerne 51 Mand og saaredes 81; af disse havde alene
Chefsskibet 12 Døde og 6 haardt Saarede. Skibenes Takkelage;
deres Seil og Rundholter havde lidt overmaade betydeligt, og
Skibet Tapperheten, som ved Indløbet var kommet paa Grund, maatte
kaste 42 Kanoner overbord for at komme flot.
Efter nogle Dages Ophold udenfor Reval, i hvilken Tid
Svenskerne vare beskjæftigede med at reparere sin Skade, og i hvilken
Tid ogsaa 2 Linieskibe og 1 Fregat stødte til dem fra Sverige,
afseilecle Flaaden til Hogland. Under dens Ophold udenfor Reval
var Captain i den engelske Marine Sidney Smith, den senere saa
bekjendte Sir Sidney Smith, kommen ombord paa Flaaden. Denne
Officier var da blot 25 Aar, men af en djerv og dristig Characteer,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
