- Project Runeberg -  Fremstilling af Søkrigshistoriens vigtigste Begivenheder /
277

(1863) [MARC] [MARC] Author: Henrik Jakob Müller
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 8. Sømagter udenfor Norden fra 1783 til 1801

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

-277

Parlamentet udstedte Acter i denne Hensigt, og flere Skibe
bemandedes med Frivillige for, i Forening med dem, der vare blevne
troe eller havde forladt Oprørernes Sag, at bringe disse til
Lydighed. Dette bevirkede, at Splittelsen blev endnu større paa Flaaden
ved Nore, og Parkers Signal til at lette, som den 9de blev gjort
fra Sandwich, blev ikke adlydt af et eneste Skib. Derimod bragtes
Skibet Leopard paa 50 Kanoner, Captain Robb, den følgende Dag
til Orden igjen. Chefen havde her bemærket Tegn til, at
Besætningen syntes tilbøielig til at vende tilbage til sin Pligt igjen, og
besluttede at benytte sig heraf. Han samlede sine Officierer og
Nogle af Mandskabet, som han kunde stole paa, i Officiersmessen?
rettede de derværende Kanoner forover, var klar til at brænde
paa, aabnede Dørene, demaskerede saaledes sit Batteri, styrtede
forud blandt Besætningen, og opfordrede dem til at overgive sig.
Nogen Modstand blev gjort, men snart var denne overvunden, en
Officier løb med en anden Afdeling ned paa underste Batteri, gjorde
de Kanoner, som vare rettede agterover, ubrugelige ved at helde
Eddik i Fænghullene, og var klar til at kappe Tougene.
Imidlertid var en tredie Afdeling gaaet tilveirs for at gjøre Mersseilene
los, disse bleve satte, Tougene kappede, Klyveren heist, og Skibet
forlod den oprørske Flaade, heftigt beskudt af denne, dog uden at
faae videre Skade. Leopards Exempel blev snart efter fulgt af
Repulse paa 64 Kanoner, men dette Skib var saa uheldigt at
komme paa Grund udenfor Sheerness, hvor det længe laae, udsat
for en svær Ild fra de øvrige Skibe, som med en Hurtighed, der
var én bedre Sag værdig, havde faaet Spring paa sine Touge og
Bredsiden til at bære; ved at styrte Vandet blev imidlertid Skibet
atter gjort flot og bragt ind til Sheerness, uden at have faaet
anden Skade end en Mængde Skud i Takkelage og
Rundholter-Fra nu af tog Mytteriet mere og mere af, og" den 13de forlod atter
5 Skibe Ankerpladsen og løb op under Tilbury Fort. Samme Dag
haltes det røde Flag ned paa de fleste Skibe, som istedet heiste
et blaat, som Matroserne kaldte „signal of agreeableness", og som
skulde betegne, at de havde underkastet sig. Tilsidst gav ogsaa
Sandwich sig, og Parker blev lagt i Bolt og Jern. Krigsretten
dømte ham tildøde, og han blev hængt ombord paa Sandwich den
29de Juni. Han viste megen Anger, og erklærede, at han
erkjendte Dommens Retfærdighed, og haabede, at hans Død maatte
blive en Udsoning for ikke alene hans, men ogsaa flere Andres
Forseelser.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 20:51:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/sokrighi/0291.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free