Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 10. Sømagter udenfor Norden fra 1801 til 1814
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
-351
Alava havde sit Flag paa Santa Anna af samme Styrke, og
Contre-admiral Cisneros var ombord paa Santissima Trinidad, 130 Kanoner.
Forøvrigt talte denne Flaade 1 Skib paa 100, 2 paa 80, 8 paa 74
og 1 paa 64. Desuden havde den combinerede Flaade 5 Fregatter
og 2 Brigger, hvilke alle vare franske.
Den engelske Flaade havde 3 Skibe paa 100 Kanoner, Victory,
Royal Sovereign og Britannia, hvilke alle vare Flagskibe. Det
første var Lord Nelsons, det andet Viceadmiral Collingwoods, og
paa det tredie befandt sig Contreadmiral Lord Northesk. Forøvrigt
bestod den engelske Flaade af 4 Skibe paa 98, 1 paa 80, 16 paa
74, 3 paa 64, 4 Fregatter og et Par mindre Skibe.
Da Admiral Villeneuve den 21de October om Morgenen var
bleven overtydet om, at den engelske Flaade vilde angribe, opgav
han sin Rangering i 5 Divisioner, og formerede Slagorden for
Styrbords Halser. Da denne Manøvre var fuldført, vare begge
Flaader i Sigte af hinanden. Lord Nelson, som stedse havde holdt
sig underrettet om den combinerede Flaades Bevægelser, havde de
tvende foregaaende Dage holdt sig i en saadan Stilling, at Fienden
ikke kunde undgaae ham, og styrede nu i 2 Colonner ned mod
hans Linie, Villeneuve Kampen var uundgaaelig, og
vendte for Vinden for at faae Cadix i Læ og derved sikre sin
Retraite i Tilfælde af et Nederlag. Kl. var næsten 10, da denne
Bevægelse var fuldendt, og Linien blev kun slet formeret, da Vinden
var meget løi. Det havde løiet meget af, siden den engelske Flaade
holdt af, og flere Skibe kunde ikke indtage de dem anviste Poster.
Fremfor Alt var det Lord Nelson af Vigtighed at afskjære
den fiendtlige Flaade fra Havnen under Læ, og dette vilde lykkes
ham, hvis han kunde trænge igjennem den Linie, som Villeneuve
nu havde dannet. Han kjendte visselig ligesaagodt som nogen Anden
den Fare, han udsatte sine Skibe for ved den Angrebsmaade, han
havde valgt, men han stolede paa sine Modstanderes Uerfarenhed
og ringere Dygtighed; han valgte den korteste, om ikke den sikreste
Vei, og stillede uden Betænkning de to Skibe, som skulde bane
Veien for de øvrige, haus eget og Collingwoods, imod den frygtelige
Ild af en lieel Flaade. Da han havde seet sine Befalinger forstaaede
og satte i Værk, og saae sin Flaade for fulde Seil i 2 Colonner
styre ned mod den fiendtlige Linie, gik han ned i sin Kahyt, og
nedskrev i sin Dagbog følgende korte Bøn, som i saa fuld
Udstrækning skulde gaae i Opfyldelse, og derved har gjort hans Minde saa
kjært for den britiske Nation:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
