Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nei, intet brev! Kanske han heller siger
det mundtlig, tænkte Sine, saadan en aften, naar
det er lidt tusmørkt og fugtigt af duggen. —
«Har frøkenen hørt forlovelsen da,» spurgte
tjenestepigen.
Nei, Sine Filipsen havde ingen forlovelse hørt.
’ «Skolelæreren herover og enken efter
kjøb-mand Hodne.»
Sine slap gaffelen, hun holdt i haanden:
«Puh, javist —- aa nei, folk lyver saa meget.»
«Jeg mødte dem saamæn arm i arm
igaar-kvæld i tusmørket.»
Det var et slag, men det knuste ikke. I to
timer kunde Sine Filipsen ligesom ikke tænke,
men saa samlede hun sig. «Stakkaren, — han
vovede sig ikke til at snakke til mig, aa nei, jeg
viste ham nu tydeligt nok, at det ikke nyttede
noget,—■ og saa trængte han kjærlighed—jo, jeg
saa det paa øinene hans, — han har nok havt
sine egne tanker, der han har gaaet, han, stakkar.»
Og naar Sine siden mødte skolelæreren og
hans frue, saa hun medlidende paa hende. «Aa
ja, det er noksaa rart, men den første
kjærlig-heden er nu den bedste.»
Det var Sine Filipsens første erobring. Siden
havde det været mange; det var melkemanden,
der satte saadanne underlige øine og gav saadant
rigeligt godt maal, som aldrig nogen melkemand
før havde gjort. Hvad mente han med det?
Og bybudet nede ved kirken, der sprang
som en vind for hende og hilste, — nei slig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
