Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tynde, hovedet bitte lidet. Ansigtsfarven
blændende smuk, hele ansigtet noget rundt, blødt,
mygt. Øinene var ikke store, men glimtede og
lyste; hun saa forresten mest ned, en og anden
gang hurtig op, da gjorde øinene stor virkning.
Øienlaagene var smukke, aarerne lyste sterkt
igjen-nem i tindingerne.
«Din moder vil dit vel, Jenny,» sagde Hansine
høitidelig.
«Ja, hun er saa inderlig sød, saa,» — Jenny
syede fremdeles.
«Ja, du bliver nu aldrig i verden saa vakker,
som din moder var,» brast det noget umotiveret
ud af Hansine.
«Nei, jeg ved noget, som er saa nydelig paa
mama, — tænderne.»
Fru Vaage lo lidt med lukket mund, saa sagde
hun et øieblik efter: «Ja, mamas tænder er
daar-lige nu.»
«Du skulde skamme dig, skulde du,» sagde
Hansine.
«Hvorfor det, tante Hansine, — fordi mine
tænder er penere end mamas? — Isch, disse
hanskerne, — jeg maa have et par nye hansker,,
mama.»
«Ivjære dig, det er jo ikke mere end en
uges tid siden, du fik de, du har, — og du ved, at
papa har liden raad, Jenny, — det hullet der kan,
godt syes pent igjen.»
«Ja, sy det du da, — altid har jeg saa fæle
hansker, — det sagde løitnant Storm ogsaa engang,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
