Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hun om alt det, der var oppe i tiden, hun havde
jo stelt hørn hele sin tid, — hun havde engang
troet, at det var hendes kald i verden, at det var
det eneste, hun duede til, at det var det, Vorherre
vilde, hun skulde gjøre, og følt sig lykkelig ved
den tanke, — men lidt efter lidt var det gaaet op
for hende, mere og mere for hver dag, at, var det
noget, hun ikke duede til, saa var det til at
opdrage børn, til at være moder.
Hun havde nylig læst en bog om en moder,
hvem det var gaaet op for, at hun ikke duede til
at opdrage sine børn, og saa var hun gaaet sin
vei fra altsammen for at opdrage sig selv.
Ja, det vilde se nydeligt ud, skulde hun gjøre
det, og desforuden, hvor skulde hun gaa hen,
nei, det var jo bare noget tøv, — fruVaage
ligesom rystede noget af sig, — det var jo bare noget
unaturligt væv, de fandt paa, de, der skrev bøger.
Hvo, der ikke tager sit kors op, staar der i
bibelen, — kanske dette var hendes kors, hun
havde jo ellers havt det saa godt i hele sit liv.
Lille Haakon skreg, og moderen maatte ind til
ham. Gudskelov for de smaa børn, tænkte fru
Vaage, da hun sad med ham, der er saadan fred
med dem.
«Lille Haakon — lille Haakon.»
Det rettede sig nok kanske alt med Jenny
ogsaa, hun var jo saa ung endda, — og de kunde
nu sige, hvad de vilde, saa var hun mere afholdt
end nogen af de andre unge piger i byen.
— Jenny havde moret sig saa guddommeligt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
