Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Der hørte hun sin mands stemme, skrigende
afbrudt, — saa et eneste skrig, det var Jenny!
Døren til kontoret blev revet op, ilsomme skridt
over entréen, det var Jenny, der løb ind i sit
eget værelse. Moderen i fortvilelse efter, der
stod datteren med en flammende rød plet paa det
ene kind efter faderens ørefig. Hun rev. hat og
kufte af sig:
«Jeg hader, —jeg hader, — jeg hader Dere!»
raabte hun, øinene flammede som ild.
«Hys—hys, Jenny min! lad ikke papa høre
dig —.»
«Jo, han maa gjerne høre det.»
«Jenny, Jenny, vi vil bare dit vel, •—• vi vil
ikke, du skal kaste dig bort, — hør paa din
moder, — han er et stygt, daarligt menneske,» ikke
om det havde gjældt hendes liv, havde fru Vaage
kunnet nævne for datteren den frygtelige angst,
hun havde for, at datteren var en vanæret
kvinde.
«Aa,»—Jenny storhulkede, — «han er meget
snillere end Dere.»
Der var Vaage i døren. «Snak ikke med det
vanartede barn, moder, jeg har sagt hende, at
hun har husarrest i to dage, — saa kan du tænke
dig om,» sluttede han til datteren. Døren blev
laaset udvendig fra, Jenny sad paa sengekanten,
flammende rød.
Aa, hvor sint hun var paa papa, aa, hvor
sint hun var paa mama, — daarligt, stygt men-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
