Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
røde ansigt saa indtrængende paa den tiltalte,
«har De seet noget saa rart?»
Naar saa denne i stor høflighed antydede,
at det jo ikke var saa underligt, naar fru
krigskommissærens døtre selv ingen tilbøielighed havde
for egteskabet, glattede den fede frue meget ivrig
sin kjole og kastede sine kappebaand energisk
tilbage: «Naturligvis, — naturligvis, men mellem os
sagt, er det noget unaturligt altsammen.» Hun
kunde jo ikke godt med rene ord beklage sig
over, at hendes døtre intet tilbud fik. For det
var desværre et faktum, der ikke lod sig modsige.
«Ingen lørdag uden solskin, og ingen pige
uden frier,» sagde frøken Betha, naar den
ting-kom paa bane. Og frøken Imeline gjentog ord til
andet det samme, og hver for sig syntes de, at de
havde sagt noget komplet nyt. Enten de nu sagde
det som en skuffelse for andre eller som en trøst
for sig selv, er ikke godt at vide. Men frøken
Ulla sagde intet, hun var ikke af dem, der
snakkede, frøken Ulla.
Frøken Betha og frøken Imeline led forresten
af den tilfældighed, at de sagde den samme
be-merkning, — undertiden i munden paa hinanden
eller lige efter hinanden — med det samme tonefald
og den samme stemme, og ingen af dem havde
anelse om den fuldstændige overensstemmelse.
«Aa, vi som er saa forskjellige da,» sagde
frøken Betha.
Frøken Ulla var den ældste, hun havde faaet
broderparten af krigskommissærsindet i sig. Og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
