Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Efter dette blev de roligere. «Ja, hun har
stridt sin kamp,» sagde Olga; «nu begynder vor,
Malli.» 1 samme nu dukkede der en ny følelse
op i Malli, en følelse, hun aldrig før havde kjendt,
en underlig følelse af skræk. «Ja, saa alene vi
er, Olga, — hvad skal vi gjøre?»
«Jeg veel ikke;» hun gik hen til vinduet, saa
bortover de sorte skorstenspiber og den graa him
mel, «Det er som en sort væg alle steder,» sagde
hun stille.
For tre uger siden var de kommet til byen.
Tre korte uger! Og der laa nu det, der havde
været deres eneste støtte, det fredelige, lille døde
legeme der borte i sengen. Faderen havde været
embedsmand oppe i det trondhjemske og var død
for et halvt aars tid siden. Det havde været en
underlig fin, stille mand; den omgang, bygden
der oppe kunde byde ham, tilfredstillede’ ham ikke,
han holdt sig mest for sig selv, og da mandens
ønsker var en lov for den lille frue, havde hele
huset faaet et præg af den stille, ’grublende mand.
Der var aldrig selskaber eller nogen moro eller
liv, bygdens folk holdt sig stadig i en ærbødig
afstand; gode venner, der ser indom af sig selv,
med hvem man uforbeholdent taler om ve og
vel, om sorg og glæde, havde dette hjem ikke.
Naar døtrene Malli og Olga en sjelden gang var
buden bort, modtog faderen dem ved hjemkomsten
altid med de ord: «Naa, hvad udbytte har I saa
havt?»
«Udbytte!» De saa paa hinanden; nei, de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
