Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
og oftere, eftersom aarene gik, at tanken paa
fremtiden kom over dem. Hvad skulde de gjøre,
hvis fader og moder gik bort? Malli slog gjerne
det hele bort i spøg.
«Pyt san, — der kommer nok en prins til
hver af os, — se bare til, Olga, vi har ham, før
du faar suk for dig,» -— eller saa med en
pludselig overgang: «Pyt, tjenestepiger kan vi da
altid blive.»
I det hele taget vilde Malli helst ikke tale
om noget sørgeligt. «Kjære dig da, Olga, —
fader og moder er jo friske, —- det er stygt af
dig altid at gaa og tænke paa, at de skal dø.»
Men Olga gik som paa en vulkan, hvad skal
vi gjøre, hvad skal vi gjøre. Det var ikke det
gjøremaal aabent for kvinder, som Olga Hoch
der oppe i ensomheden ikke havde tænkt paa, men
altid stængte pengene. Ikke komme ud, ikke tage
eksamener, ikke lære noget; penge, penge skulde
til alt.
«Dere kommer tidsnok ud,» sagde faderen,
«tak Gud for et godt hjem.»
Det ene aar gik efter det andet, og saa blev
alderen en hindring. Olga var nu fire og tredive
aar, og Malli fyldte en og tredive til jul, men det
stille liv og den friske luft havde holdt
ungdommen vedlige; de saa begge yngre ud, end de var.
Saa kom det første slag: Faderens død. Det
kom pludseligt, og de tre kvinder der oppe i den
afsides bygd var som lamslaaet de første par uger.
Saa reiste moderen sig først.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
