Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
«01ga, er du bleven gal, at snakke slig om
fader og moder?»
«Ja, de kunde sagt os, hvorledes livet var
ialfald, — de kunde ladet os skure og koge og*
hugge ved, — saa kunde vi da det.»
«Aa, Olga, jeg vil tænde lys, jeg vil ikke
sidde med dig i mørket længer, saa grusomt, som
du snakker, — jeg tænker, du vilde have skuret
gulve hjemme, jeg.»
«Hvis vi bare havde vidst det, — hvis vi
bare havde vidst, hvilket liv vi gik ind til.»
«Aa, tænk paa den søde moder, vi har havt
da, Olga, der strævede saa og var saa
taal-modig.»
Ingen af dem vilde have mad til aftens. De
krøb sammen oppe i dobbeltsengen. «Det er godt,
vi er to,» sagde Malli og krøb tættere ind til
søsteren. «Tænk, om en af os var alene, — uf, Olga,
kjender du, hvor det lugter af sengklæderne?»
Olga laa atter med tanken paa det bratte
stup der oppe i bygden. Gudskelov, — der var
da en udvei, — hun foldede hænderne og bad, at
det ikke maatte være synd, hvis hun gjorde det.
For jeg maa vist gjøre det, jeg holder ikke dette ud.
Om morgenen tog hun af akkurat saa mange
penge, som jernbanebilletten op til bygden
kostede, og lagde dem for sig selv. Der havde hun
udveien ialfald.
»Hvorfor lægger du de pengene der,» sagde
Malli.
«Aa —.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
