Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
«Ja, — du saa jo onkel Emil, — og det er
jo vor nærmeste slegt, — aa, verden er grusom,
Malli.»
Saa kunde de sidde og snakke om veninden
Alvilde Jensen, der havde gjort saadant godt
parti.
«Tænk, nu reiser hun til Italien og kanske
til Algier,, — og ved du, Malli, hvad hun kan
takke for det? — at hun har pen hud, den fine
bløde huden og de pene kinderne hendes. For
det var bare det, som var pent paa hende, og som
Jensen blev indtaget i. Det er bare dét, at vi ikke
er pene, Malli, som er skyld i det altsammen,
— bare — hare det. Hvis vi havde havt saadan
ferskenhud, som Alvilde, og koketteret og klængt
os saadan ind paa herrer som hun, — saa kanske
vi ogsaa kunde været i Italien nu, — aa, kan
du huske, hvor grusom Jensen var med den tykke
tungen, som læspede, og den finnen, han altid
havde paa halsen?»
«Ja, at Alvilde var istand til at gifte sig med
ham, — hvor rart, at en kvinde bare er noget
i forbindelse med en mand,» sagde lille Malli.
«Nei, — bare vi kunde noget, saa, —» sagde
Olga haardt, — «aa, hvor jeg har gaaet blind
gjennem livet.»
Og saa denne endeløse venten paa postbudet,
om maaske en af de mange, de havde skrevet,
og nedlagt billetter til, skulde reflektere paa dem.
De var i en spænding de tider, posten var ven.
tendes; Malli kunde ikke brodere da, men stod i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
