Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
havde de igjen i penge, halvandet dusin theskeer,
og en gammel suppeøse. •—- —
«Jeg tror, jeg dør jeg, Olga; men jeg er saa
ræd —.» Malli laa stille en liden stund, saa
hviskede hun-igjen: «Det var vist bedre at dø;
men jeg er saa bange.»
De havde hentet en doktor, som
blikkenslagerens kone havde anbefalet. En smaaøiet, ung mand,
der snakkede en masse bergensk og var som en
hvirvelvind ude af døren igjen. Olga havde tænkt
paa den gamle professor, der kyssede dem paa
haanden, dengang moderen var død; men saa
generede hun sig for, at han skulde se, hvor
daarligt de nu havde det.
En dag, medens Malli var paa det værste, kom
Alvilde Jensen med maarskind op om de dunbløde
ferskenkinder. «Gud — er det her, Dere bor?»
Da hun hørte, Malli var syg, vilde hun paa
ingen maade gaa ind. «Aa, sygdom er det værste,
jeg ved, — jeg taaler ikke at se noget leit, jeg,
— sandelig har det ikke taget paa dig, Olga, —
du ser jo rent gammel ud, — kjære, drik bouillon
hver dag, — det gjør jeg, — det er det eneste,
som hjælper,» — og langt ned igjennem trappen
raabte bun: «Drik bouillon da, Olga.»
Olga fortalte ikke Malli engang, at «veninden»
havde været der. Saadan var altsaa verden,
tænkte Olga. Og hun tænkte paa et ord af
faderen: Jo længer jeg lever, desto mindre tro
faar jeg paa menneskene, havde han sagt. Og
hun tænkte paa sin rare, stille fader, — mon
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
