Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kurtisør, tænkte .Elisabeth. Længer inde i skogen
tog de plads paa en trærod. Han skulde vise
hende nogle behændighedskunster, men kom
herved til at rive hendes haand tilblods.
«De søde hænder, —• de søde hænder!
•—-Tilgiv mig, tilgiv!» — Han kyssede hendes hænder,
klappede dem, «tilgiv mig!» og kyssede dem igjen.
«Kjære, det gjør da ingenting,» sagde
Elisabeth koldt. Kanske jeg bør være mere forsigtig
ligeoverfor ham, tænkte hun; — men det er
maaske hans udenlandske maade. —• De bruger
det kanske saaledes i Spanien.
Men hun tænkte mere paa konsul Bodom
efter den dag, end hun før havde gjort. Og hun
lagde ogsaa merke til, at han fulgte hende
overalt. Hun smilede af det. «Det er jo latterligt.»
Men hun morede sig alligevel, ’naar de korn
alene. Hans yacht var kommet derned, en fin,
elegant, hvid lystbaad med blaa vimpel og navnet
« Mercedes» i guld paa siden. Han havde en
brunbarket sjømand i en flad, blaa hue til at styre
den. De havde været ude nogle gange og prøvet
yachten, de to. Oppe fra sanatoriet blev saa
«Mer-cedes’s» hvide seil fulgt med stor interesse.
Elisabeth havde med den største freidighed holdt den
i kikkerten den hele tid: «Jeg ser konsulens
graa hoved, kom her og se.» Men i de sidste
dage var denne hendes freidighed lidt forsvundet;
hun brydde sig ikke netop om, at de andre damer
skulde se, at hun stod der i kikkerten og stirrede
efter konsulen. Ikke en eneste gang saa hun.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
