Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Og konsulen lod champagnen knalde, vinden
smeldte i det store seil, og det friske, hvide skum
stod høit over forstavnen. Baadsmanden begyndte
at tale om at vende, men det fandt ingen
anklang hos selskabet. «Nei, bare ud til den odde,
— og den odde — og den odde —.» Det blev
overskyet, solen var borte, og sjøen gik høiere
for hvert minut. Pludselig sprutede en eneste
stor sjø over det hele dæk. Der blev et skrig:
«Konsul Bodom, er det farligt? — Lad os
vende! — lad os bare vende — —!»
Det tunge seil blafrede sterkt i den
voldsomme vindbyge; baaden laa i til langt over
vandgangen. Konsulen sprang forud for at hjælpe
baadsmanden, og alle damerne klamrede sig fast
og skreg i, naar sjøerne kom. Konsulen og
baadsmanden strævede med topseilet, der maatte ned;
hattene blæste af damerne, haaret blæste dem om
kinderne, og sjøerne slog over dækket.
«Dette er vor sidste stund!» raabte frøken
Bredal, hun lagde hovedet bagover og gav sig
øiensynlig Gud i vold. Men da de andre damer
saa, at frøken Bredal gjorde det, blev de først for
alvor bange.
Elisabeth havde aldrig følt frygt paa sjøen;
hun satte sig op paa dækket, holdt den ene arm
om masten og stirrede ud over de hvide,
skum-dækte bølgetoppe; — nu var det netop jublende
morsomt.
«Bodom! — Bodom!» raabte frøken Bredal,
«.kom herned til os.» Det blik, hun sendte op til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
