Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
drømme. Hvorfor kom han dog ikke? Hun gik
der og stredes med sine følelser; det var stunder,
da hun elskede ham varmt og fuldt af sit hele
hjerte, saa kunde der komme en mistro mod ham
op i hende; men — og det vardet merkelige —
da blev hun rasende paa sig selv, fordi hun likte
ham, — aldrig paa ham. Hun sad der alene, saa ud
over de vide marker og holdt disse lange enetaler
med sig selv, som hun pleiede: Uf! hvad skal jeg
gjøre, fordi jeg liker dette menneske saa usigelig? —
Jeg er igrunden lidt fortvilet for det, — men, kjære,
man er da ikke en saadan bold for sine følelser.
— Jeg vil ikke tænke mere paa ham. Og
Elisabeth nynnede för sig selv og gav sig til at plukke
en buket med markblomster, blaaklokker og
preste-kraver med lange stilke; saa maatte hun have
ormegræs ogsaa, langt, svaiende ormegræs. —–––-
Men han mente dog virkelig, hvad han sagde;
det var dog noget godt og trofast ved ham!
Det var begyndt at mørkne udover aftenerne.
Elisabeth gik alene efter aftenstid markstien ned
mod fjorden. I hasselkrattet kom^ nogen imod
hende; en tændt cigar lyste i mørket. Det var ham.
Der gik som et stød gjennem Elisabeth; saa kom
der en jublende let følelse. Han begyndte at tale
med sin sonore, behagelige stemme. Han havde
været i byen i forretninger den hele dag, men
havde længtet udover igjen. — Han elskede dette
sted, — han vilde elske det bestandig, ■— alle de
deilige minder, der knyttede sig til det, — at
livet dog har en saadan oase i ørkenen. — «Hvor-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
