Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sagde frøken Bredal, •— «jeg agtede mig blot ned
til stranden.»
Elisabeth fik ikke en stavelse over sine læber;
hun hørte paa frøken Bredals stemme, at hun
havde seet det hele. Bodom konverserede paa
sin lette maade, men frøken Bredal var ikke at
formaa til at sidde ned.
«Saa gaar vi ogsaa,» sagde Elisabeth hurtig.
Nei, dette var det forfærdeligste, hun havde
oplevet! Hvad tænkte frøken Bredal om hende?
Hun maatte jo være gal, at hun havde ladet Bodom
kjærtegne sig slig. Og tænk, hun var to og
tredive aar! Det var jo til at dø af skam over, at
hun havde opført sig saaledes; — men hun elskede
ham — elskede ham; nu var der ingen tvil
længer i hendes sind. Imorgen bad han hende blive
hans hustru, ja, han havde jo allerede næsten
gjort det, — og det trange skoleliv og det lille
hjem i den gamle, forfaldne have blev med én
gang saa fjernt, — ligesom noget gammelt,
forbigangent. Gud fader i himmelen, hvor glad hun
var! Ikke mere disse lange, ensomme aar
fremover i livet at tænke paa; hun skulde faa et
hjem dernede i syden, og han skulde give farve
og liv til alle hendes dage. Og Elisabeth Ely
stolede paa ham af hele sit fulde hjerte. Hvor
dog livet havde bragt hende meget paa tre korte
uger!
Da Elisabeth den næste morgen kom noget sent
ned paa verandaen, kom allerede frøken Bredal
spaserende fra byen. Hun spaserede meget, frøken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
