Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
oppe paa gangen og holdt leven, saa hele
huset rystede.
Öm. aftenen sa frøken Melby: «Gid det
vilde blive dygtigt natteregn — men at solen
vilde skinne imorgen igjen.» Det sidste bare
hviskede hun, for hun vilde ikke være ved,
at hun var kjed regnet alt, som hun havde
længtes saa efter.
Den næste morgen hang taagen tæt
nedover fjeldene, og fjorden var ganske sort; der
hvor engen ikke var slaat, laa den klappet
ned af regnet, veiene var bare sølepyt i
søle-pyt, og træerne douschede en i nakken, bare
en kom nær dem. Det regnede i seks dage,
og allesammen kjedede vi os saa forfærdelig,
saa forfærdelig. Frøken Jordan vilde reise
hver dag, for hendes hoved var ikke indrettet
for saadant ungeleven, sagde hun.
Karsten maatte gaa med turnsko hele
dagen, fordi han klamper saa, og tilslut fandt
han paa det, at han sad oppe i loftstrappen
og skjød med ærter. Og tænk, saa var det
en ært, som traf frøken Jordan i ansigtet!
Og for den ærtens skyld vilde frøken Jordan
reise for alvor. «For nu var maalet fuldt,»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
