Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
udvei. Endda var jeg ikke det pluk ræd, det
var solskin og granduft og tre potter blaabær
havde jeg i kurven — mindst.
Men Karlemand var saa tung at trække
paa, og kurven med blaabær tyngede paa
den anden arm, og ingen ende var det paa
træer. Nei slig som vi tulled, gik vi ti skridt
i en retning, saa gik vi fem i en anden, jeg
vidste hverken op eller ned. Det var med
en gang blet saa ulændt, store træer laa
overende, raadne kvister rundt omkring og sumpet
og myrlændt og stygt.
Jeg husker saa godt, at det var netop
•deroppe, at jeg begyndte at bli ræd. Som
det var noget, der skjalv dybt, dybt indi mig.
For det er to ting, som jeg er forfærdelig
ræd for. Og det er vonde okser og fanter.
Og begge de to kunde vi jo møde i skoven.
■Og Kasperstuoksen som var saa græsselig sint!
«Aa Karlemand — Karlemand, vi er
gaat vild.»
Han saa et øieblik op paa mig, og saa
stak han i at græde. Saa forfærdelig, som
han græd, og tungere og tungere blev han
at trække paa, det var ligesom en træklods,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
