Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
74
CDSIGT Í’UA MYIIDALSJÓKUI.I..
Sommer paa den Maade, at Jökelen omkring Kötlagjú
dengang havde viist sig at tage mærkeligt af, saa at liere
Fjeldtinder, der forhen ikke vare synlige, ragede op uver
Jökelens Overllade. Dette kunde dog ikke være foraarsaget at
en Smeltning, da de Elve, som komme fra Jokelen, samtidigt
aftoge, men vel snarere af en Fordunstning. Under dette
Udbrud hævedes Myrdalssatidr betydeligt over sit forrige
Leie, hvorhos Fordybningerne og Revnerne udfyldtes, saa at
Veien over Sandet senere kunde tilbagelægges i kortere Tid.
For tilsidst ogsaa med nogle Ord at berøre Udbrudet
i Aaret 1860, som varede fra den 8do indtil den 27de Mai,
ville vi blot bemærke, at det, ligesom det foregaaende,
ledsagedes af Dron, Askeregn og Oversvømmelser, men dog
ligeledes horer til de mindst mlelæggende Udbrud af denne
Vulean. —
Læseren vil mindes, at Forfatteren tilligemed Sira
Magnus var paa Veien til den nedenfor Vikshauirar liggende
Kyst, som blev til Land ved Ji»kellnbeiie fra Kalla. Efterat
vi vare kotune forbi denne Strandbred, dreiede vi mod Nord
og rede langs den grunsfyblte K erlingardalr, som tor har
været Fjord, og styrede Coursen op imod det forud
omtalte Fjeld Höföabrekka. Dagen var smuk og herlig, »g
Omgivelserne indbydende deels ved de historiske Minder,
deels ved Modsætningen mellem de grønklædte Fjeldsider og
den graae og grusede. Dalbund, i hvilken Kerlingardalsá
fremskød sit lerede Jökelvaml. Jeg sad just, og beundrede
denne OmveXling, Uldskyerne over mig og llavet bagved
mig, da ved en liuiuing al’ Veien Katlas runde, glindsende,
sneehvide Isse pludseligt traadte frem for mine Øine. Synet
var i høi O rad overraskende, især da jeg vod et Blik paa
Kortet ikke troede, at jeg nu skulde faae Sneefjeldet at see,
ØK hoppede ogsaa op fra Sadelen al Henrykkelse over
denne skjønne Virkelighed. Vi rede nu opad
Höfdabrekka-Fjeldet, Alt var grønt og solbeskinnet; vi rede ogsaa et
Stykke ned ad det, da næsten lige saa pludseligt, soui
Snee-fjeldet, en uoverskuelig, sort, af Flyvesand rygende Orken,
det før nævnte Mvrdalssandr udbredte sig lör mine Øine.
Jeg hoppede da atter, men just ikke af Velbehag; thi dette
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
