- Project Runeberg -  En sommer i Island. Reiseskildring /
99

(1867) [MARC] Author: Carl Wilhelm Paijkull
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

MAN SPISER, HVAD MAN BAR.

99

den nævnte Forfatter udtrykker sig, naar man spiser det til
Fisk, udgyder det en saa behagelig Varme over Kroppen.

Smørret bruges saaledes istedetfor Kryderi og Salt, der
sjeldent anvendes. De fattigere Fiskere maae dog, efter hvad
Schleisner beretter, lade sig noie med en Blanding af Talg
og Tran istedetfor Smør. Undertiden la^gger man ogsaa lidt
Tran i Kjernen for at gjøre Smørret drøicre. Paa
Vest-mannaeyar spise de fattigere Fiskere istedetfor Smør ogsaa
det, Fedt, der skummes af ved at koge Stormfugle.
Sædvanligviis holde Islænderne meget af alt Fedt, og deres Lyst
dertil omtales endogsaa i Folkesagnene. Der berettes nemlig
følgende: En Mand ved Navn Fusi havde Julenat sat sig paa
eu Korsvei, for at oppebie Alferne, som paa denne Tid
komme med deres Rigdomme. Man skal blot tage sig iagt.
for om Natten at tale til dem eller tage imod Noget af dem,
thi saa forsvinde de, og Kostbarhederne forvandles til Steen.
Men uaar Solen staaer op, skal man sige: »Gud skee Lov!
nu er der Dag i Luften!« — saa torsvinde Alferne og lade
Kostbarhederne blive tilbage. Fusi sad da paa Korsveien,
og ril ham kom en Alt’, der spurgte, ham, om han ikke vilde
spise af en størknet Fedtskive; denne Fristelse var Fusi for
stærk, og han svarede: »Fedt har jeg aldrig vraget,« men
saa forsvandt Alfen og Fedtskiven med.

Om Sommeren, naar Faarene have begyndt at malke,
tilbereder Islænderen af deres Mælk eu Ret, der smager
ganske godt og kaldes Skyr; den laves ved at lade den
kogte Mælk svales noget og derpaa skjørne ved Hjelp at’Löhe
og Planten Vibelidt, hvorefter Vallen afsies og Skyren spises
med Fløde eller Mælk, eftersom Leiligheden er til, samt Sukker.
Denne Ret maa have en svag syrlig Smag og være aldeles fri for
Klumper, hvis den skal ansees for god; den kræver nogen
Færdighed i Tilberedelsen. Skyren gjemmes forøvrigt
Vinteren over, ligesom Tættemælken eller Tykmælken i det nordlige
Sverige.

Ved Ilavkysterue spiser man naturligviis megen fersk
Fisk (man kan faae en udmærket Ilellellyuder for et Par
Skilling Pundet) og oppe i nogle Dele af Landet fanges ikke saa
faa Foreller, der tilligemed Lax er den eneste Ferskvandsfisk.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 20:55:34 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/sommeriisl/0119.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free