Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tlR.-ENMKVINSURIKKCN.
103
Forfattere», der hverken er nogen Ven af den
brænde-vinsduftende Bacchus eller af den knuste, spundne eller
pressede Tobaksplante, har i Island ofte givet Stof til
Forundring i denne Henseende, thi som man har sagt: »han
bruger ikke Tobak og drikker ikke Brændevin«, eller med
Afvexling: »han drikker ikke Brændevin, og han tager ikke
Noget imellem Fingrene.- Disse Talemaader have blandt
Andet givet ham Beviis paa den i il ere Henseender
paafaldende Lighed i Tankegang, der linder Sted mellem islænderen
og Svenskeren; thi de samme Udtryk ere jo staaende
Emner i Sverig, saa at man næsten kunde være fristet til at
forsyne sig med et Skilt, hvorpaa de Ord vare malede. Jeg
antager forovrigt, at den Reisende i Island kan prise sin gode
Natur, hvis han ikke holder af Brændevinsuektaren, thi ellers
blive Tillokkelserne altfor fristende for ham i dette Land.
Man kan neppe gjöre Holdt ved en Gaard og endnu mindre
træffe sammen med en »Kammerat- paa Veien, uden at
modtages med det Spørgsmaal: Ikke en lille Snaps? Og
rettes Spørgsmaalet ikke til En med Ord, skeer det under
Form af en egen Blinken, og med Haanden ført til Flasken
eller Hornet i Brystlommen. Isærdeleshed naar en Bonde
kommer tilbage fra Handelspladsen, er han saagodtsom nødt
til at. byde Enhver, som han møder, af sit medbragte
Brænde-vinsforraad, hvis han ikke vil ansees for en Gniepind.
Denne Skik hidrører vel nærmest derfra, at. man i dette
tyndtbefolkede Laud er personlig bekjendt med Enhver i sin
Egu, og man anseer sig derfor saagodtsom tvungen til
at byde.
Brændevinsindførslen er imidlertid betydeligt i Stigende i
Island; den er nemlig fra 1849 iutil 1862 taget til med
79 Procent. Kan man slutte efter nedenstaaende
Bekjendt-gjorelse, der læstes i ..l’jóðólfr« af 16de September 18G5,
synes det dog, som om En og Anden af Drankerne selv
begynder at indsee sin Fornedrelse. Bekjendtgjørelser der
var undertegnet af en Bonde i Sydlandet, lyder nemlig
saaledes:
»Som det er Alle og Enhver af mine Venner bekjendt,
har jeg hidtil været altfor hengiveu til stærke Drikke; men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
