Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
106
BLANDINGER.
manden mener, at Fortjenesten ikke staaer i Forhold til
Uleilig-heden m. m. Idet nu Reppstyreren er eneraadende indenfor
Coinmunen, og ingen saadanne Spørgsmaal, som om Skole,
couununale Rygninger m. m. forekomme i Island, linder
man det comraunale Liv temmelig lidet udviklet i dette Land;
Reppstyreren styrer Reppen, Sysselmanden Sysselet, og
Amtmanden Amtet. Men denne lidt enevældige Bestyrelsesmaade
synes, idetmindste hvad Reppstyrerne angaaer, at være i
Islænderens Smag; thi deels veed han, at denne Communøns
Overhoved gjerne hører Raad, deels at han ved sin Magt kan
tvinge den Vrangvillige, og Islænderen kan ikke godt lide
Mindretallet eller erkjende dets Berettigelse; han er med eet
Ord lidt despotisk i sine Anskuelser*).
Efterat jeg først havde færdedes over et. hraun og senere
under Toppen af et med næsten lodret Væg tilveirsskydeude,
24’». »Fod høit Fjeld ved Navn Lóm a gnu pr, førte min Vei fra
Mariubakki over det sex Miil brede Skeiðarársandr, der, som
forhen bemærket, har Jökellobet fra .Kikelen af samme Navn at
takke for sin store Udstrækning. 1 Kanten af det nævnte
hraun, nedenfor Lóinagnúpr, ligger Bondegaarden Niipstað r,
af hvilken der her meddeles en Tegning. Som Læseren seer,
stemmer den i Bygningsmaade overeens med de islandske
Bær’er; den er et nøiagtigt Billede af dem. Fjeldet ovenfor,
dertil, og deu. «ler havde transporteret deai til Stedet, var halt og
uudskyldte sig dermed. Sysselmanden »øgte da for gode Ord og
Betaling- at faae en Gaardsdreng paa Stedet til at udfore
Dommen. mon da dette heller ikke lykkedes, ettersom der ikke
fandtes Nogen, der vilde paatage sig dette Slags Arbeide, og
da hun syntes, at dot var Synd at lade dem rente længere paa
Straffen, tog han i sin Vrede selv fat paa begge Tyvene og
udforte Dommen paa dem. Dette kan man rigtignok kalde
fordomsfrit.
*) Saaledes har jeg ladet mig fortælle, at da ved et Spørgsmaal,
der var til Behandling i det forrige Sommer forsamlede Althing.
endeel Medlemmer afholdt sig fra at stemme i en Sag.
opfordrede andre Præsidenten til at tvinge dem til at afgive deres
Stemme. Man betragtede det nemlig som en altfor stor
per-soulig Frihed, at ikke Enhver skulde være nodt tii at slutte sig
til et Parti i de Spørgsmaal, der fremkom.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
