Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
116
OVERFLADENS SMELTNING.
der frembyder den mindste Modstand, maa nu give efter, og
det er naturligviis Stenen; thi den bundfrosne Jord er jo
næsten saa fast som et Klippestykke. At det sanime skulde
være Grundeu til, at en Gjenstand, der befinder sig i
Jökelen, kommer op paa deus Overflade, synes utroligt alene
af theoretiske Grunde, og praktisk bevises ligeledes denne
Anskuelses Uholdbarhed. Hvis nomlig et i Jökelens Masse
virkende Tryk loftede Faaret, falder det heel ubegribeligt,
at Dyret ikke ved denne Leilighed skulde blive
sammentrykket eller beskadiget paa anden Maade; men da dette ikke
er Tilfældet, synes man ikke at kunne antage nogen anden
Forklaringsgrund for at det kommer til Veirs. end den
nævnte, nemlig Jökelens Smeltning paa Overfladen. Mangen
kan maaskee antage Beretningen om en saadan Vandring af
det dode Faar for overdreven, og Forfatteren kan heller ikko,
hvad Detaillen angaaer, indestaae for den paa andeu Maade,
end efter Andres Udsagn. Men han finder det rimeligt, at
de varme fra Golfstrømmen kommende Vimle, som stryge hen
over de kun en liden Strækning fra Havet liggende
Skred-jökler, i Forening med Solvarmen kunne bevirke en betydelig
Smeltning af deres Overflade, i det mindste paa lavere
liggende Punkter. Han har derfor ikke villet fortie, hvad man
i Øræfa troer og beretter om Jökelerne, da Sagen i
sig selv er den slørste Opmærksomhed værd. Den
videnskabelige Verden og de, der interessere sig for den, have
ogsaa nyligt faaet en Opfordring til nærmere at studere
denne Side af Gletseherphænomenerne ved de Resultater,
der meddeles i en af’ Normanden Sexe i Aaret 1864
udgiven Beretning om Snee bræen Folge fon*). Hr. Sexe
havde nemlig, som han beretter, i August 1860 ladet
nedgrave trende Thermometre i den nævnte Isbræ eller Jökel,
med den Hensigt i Løbet af et Aar at erfare dens laveste
Varmegrad. Det nederste Thermometer lagdes tolv Fod dybt,
det derpaa folgende otte, og det sidste tire Fod dybt. Efter
et Aars Forlob fandt man det øverste Thermometer liggende
*) Universitetsprogram for audet Halvaar af 18Ö4 ved Christiania
Universitet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
