Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
120 JrtKKLEN BKJ.STKR <K. SK1UOKK KKK.1I UK!) «VKKSVMMUK.I.SKRXK.
Sagen blev nu og ganske forandret, da Jökelen selv
brod frem, hvoraf en Deel Isstykker lobe heelt langt ud i
Soen*); de tykkeste derimod bleve staaende paa Grund kort
nedenfor Bjergfoden. Dernæst flöi omkring i Luften baade
Jld og Aske, med stedsevarende Knald og Bulder, saa tykt,
at man neppe kunde skjelne Dag fra Nat, formedelst det
deraf foraarsagede Merke, som alene blev oplyst ved Glimtet
af den Ild, som var opkommen i 5 til li Bjergrifter. Paa
denne Maade blev da Øræfa Sogn i tre samfælde Dage
plaget af Ild, Vand og flyvende Aske. Dog kan det ikke
let beskrives, som det var i sig selv; thi hele Jordskorpen
saae kulsort tid af Pimpesand, og man kunde ikke gaae
sikker under aaben Himmel, formedelst gloende Stene, som
faldt ned af Luften, mod hvilke mange bevæbnede sig paa
Hovedet med Spande og Kar.
Den 11 te i samme Maaned blev noget lyst i Bygden,
men Isbjerget gav endnu fra sig baade Kog og Lue. Denne
Dag drog jeg hen, selv fjerde, for at eftersee, hvorledes det
stod til paa Kirkestedet Sand feil, da dette stod den storste
Fare. Reisen var og farlig, da man ingensteds kunde koiume
frem, uden mellem Isbjerget og den frembrudte Jökel, hvor
Vandet var saa varmt, at Hestene bleve næsten lobske; men
da vi alt havde Haab om at slippe igjennem, saae jeg tilbage,
og blev vaer et Vandlob, som kom oven fra, og som vist
havde bortrevet os med sig, hvis det havde naaet os. Jeg
faldt altsaa paa at ride freiu paa Isen, og raabte til de
Andre, at de i storste Hast skulde folge efter. Herved slåp
vi endelig og kom lil Sandfell, hvor hele Gaarden tilligemed
tvende Huusmandspladse, var bleven odelagt, Hjemmehusene
alene undtagne, og nogle smaa Pletter af Tunene. Folkene
stode grædende i Kirken. Koerne der og paa andre Steder
havde dog mod Alles Haab og Formoduing beholdt Livet og
stode brolende ved nogle fordærvede Hostakker. Det halve
*) Her tales vist om den høiere op paa Fjeldet liggende
Deel af Jttkelon, hvilken nu. efter den noget utydelige
Fremstilling . j-ynes at være bleven sonderbrudt «g furt frem i
adskilte Isstykker.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
