Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
OM FISKERIET OG FRANSKMÆNDENE.
149
Maaneders Tid, fremkalde overhovedet megen Forargelse,
hvoraf den, der bestaaer i Plyndringer af en Ederholm er
blandt do mindste. Naar nemlig disse Jagter i Begyndelsen
af April naae op til Island og begynde deres Fiskerier, saa er
alt Storfiskeri, det vil sige Torskefiskeriet, paa det nærmeste
forbi eller i det mindste betydeligt indskrænket forlslænderne, der
ikke have Dæksliskerbaade, men kun aabne Robaade, som ikke
kunne holde Soen, og derfor ikke kunne staae sig itnod de
vel udrustede Franskmænd. Naar nemlig 30—40 franske Jagter
lægge sig langs med Kysten — de have i folge den
internationale Soret Lov til at nærme sig Land paa Kanonskuds
Afstand, det vil sige omtrent en halv Miil — saa trække
de alt Fiskeriet til sig. De kaste nemlig Hovederne og
Affaldet af den fangne Fisk ud, hvilket naturligviis hidlokker
Fiskestimerne, hvoraf disse Jagter høste desto større Fordeel,
da de kunne holde sig i længere Tid liggende omtrent paa
samme Plads, eller ogsaa drive med Strømmen.
Islænderne kunne derimod ikke anvende denne Fremgangsmaade,
thi med deres smaa Baade kunne de ikke holde Søen
Længere end høist et. Døgn, og have saaledes ingen Nytte af den
Fisk, som muligen trækker til den Plads, hvor saadant
Affald udkastes. Ligesom Franskmændene saaledes paa
Grund af deres større Hjelpekilder kunne tilvende sig
Fiskeriet paa den Tid, de ligge omkring Island, saaledes maa
ogsaa deres uhyre store Fangst paa Havet udøve en
Forringelse i Fisketilvæxten, thi det Antal Torsk, som de aarligen
fange, belober sig efter al Sandsynlighed til 6—7 Millioner
Stykker.
Grunden til, at Island ikke selv kan hoste Nytten af
denne Rigdom, har dybe Rødder. Saa besynderligt det end
lyder, ev det dog en Sandhed, at Islænderne, skjøndt de ere
opfodte ved Havet og derfra maae hente en betydelig Deel af
deres Næring, alligevel ikke ere hvad man kalder Søfolk.
Vistnok synes det at kræve, og det kræver vel ogsaa Mod
at gaae flere Miil ud paa Havet i aabne Baade, og Mange
omkomme ogsaa aarligen paa denne Maade, hvorfor det ikke
kan være af Mangel paa Mod til at gaae Faren imøde, at
Islænderne helst undgaae Sotjeneste. Snarere skulde man
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
