Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mi.NEUAl.lKIt.NE OG DARWINS THEORI
167
som omhyggeligt maa afvaskes, hvis man vil see Mineralet
i dets Glands.
Der ligger noget paa eengang Indtagende og O plottende
i at betragte en smuk og velformet Krystal. Det skabende
Liv fremtræder her i en saa simpel Klædning, at det næsten
saa at sige synes at ligge klart for Dagen; men hvorledes
man end vender Klædningen, maa man dog tilsidst indrømme,
at man her staaer ligeoverfor den samme uudgrundelige
Skaberkraft, der bar dannet Blomstens konstrigere Skrud og bar
givet Menneskesjælen Vinger. Krystalformen er den simpleste
Form, hvori det dannende Liv træder frem, men Krystalformen
er i sig selv ligesaa bunden, som hvilkensomhelst anden af
Sandseverdenens Livsformer. Ja, Krystalformeu afgiver netop
ved sin Simpelhed og mathematiske Nøiagtighed det bedste
Beviis for disse Formers Individualitet eller Ejendommelighed.
Natura non da tur saltus — der gives intet Spring i
Naturen — er en gammel, ofte gjentagen Sætning, udsprungen
fra en theoretiserende Hjerne, der ikke har taget
Virkeligheden med i Beregning, men denne Sætning bliver i
Særdeleshed i Mineralriget klart og uimodsigeligt omstødt — og
dog er den netop i de nyeste Tider brugt som
Gruud-steén ved Opførelsen af et System, der nu gjør sin Rønde
i Verden, som et Mønster paa Kløgt og Fortrinlighed, vi
mene det Darwinske Cdviklingssystem. Uvis der ikke gaves
noget Spring i Naturen, hvorfor skulde Naturen da ikke for
Exempel kunne danue en Kalkspatlikrystal, hvis Hovedaxe
— den Linie, som man tænker sig mellem tvende diametralt
modsatte Punkter paa Krystallerne — stod i et
hvilketsom-helst Forhold til Biaxeu — en Linie af samme Beskaffenhed,
men dannende en ret Vinkel med den förste? — Naturen kan
nemlig ikke danne andre Kalkspathkrystaller end dem, i hvilke
Hovedaxen er et bestemt Antal Gange større eller mindre
end Biaxeu. Den kan saaledes ikke danue en
Kalkspathkry-stal, i hvilken Hovedaxen og Biaxeu ere lige lange, eller i hvilken
Hovedaxen staaer i et hvilketsoiuhelst Forhold til Biaxeu:
dette Forhold er tvertimod høist indskrænket og begrændset,
med andre Ord: al Tilfældighed er udelukket. Og dog maa
man indromme, at det mange Gange er en Nødvendighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
