Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BtLAM>STlM>K.
paa Veien, omtrent Totredjedele af de 3,388 Fod fra Soen
til Toppen, kan jeg fore Læseren*). Biilandstindr er den
yderste, fremskydende Top af Fjeldryggen langs den sydlige
Kyst af Berufjörðr, der længere ind er skaaren i flere Spidser,
hvor Sneemasser opfylde Kløfterne; paa Biilandstindr selv
mangle disse; den er vel ogsaa for steil til, at de om
Vinteren kunne lægge sig i større Mængde, og de smelte derfor
snart bort om Foraaret. Naar man seer dette Fjeld fra
Enden af Fjorden, har det Udseende af en tresidet
Pyramide, opreist af Lag paa Lag og endende i en Spids.
Aldrig kan Havet tage sig saa godt nd, som naar man seer
dets blaae, i Sollyset glindsemle Flade fra en Høide af
een til totusinde Fod. Den sønderrevne Fjeldryg paa den
anden Side af deu snevre Fjord, som ind imod Land hæver
sig til det 3,499 Fod høie, sneedækte Ki stu feil, kau ogsaa
sees fra dens Gjenbo paa den sondre Side af Fjordeu. Elven
nede i Dalen danner en bred Sølvstribe paa gron Bund,
saaledes som disse stride Elve altid gjøre, naar de sees fra en
større lloide. Opstigningen paa en saadan »tindr» kræver
dog, som rimeligt er, nogen Umage. Efterat man deels tilhest
deels tilfods er naaet et Stykke opad Fjeldskraaningen,
stiger man op igjennem et saakaldet »giI*, eller en af en
Vaarbæk dannet naturlig Fordybning i Fjeldsiden. Dette
♦ gilo er smalt og dybt, fuldt af Stene, paa hvilke man
vandrer opad ligesom ad en Trappe; derpaa kommer man til
en noget udskydende »hals’!, hvor man kan udhvile lidt, hvis
man trænger dertil; saa begynder Vandringen opad de paa
hverandre følgende Traplag; dette gaaer nogenlunde, saalænge
man vandrer paa Skredet, men imellemstunder kommer der en
saa godt som lodret Væg, opad hvilkeu man maa klavre.
Man gjør da bedst i, naar man er kommen over to eller
tre saadanne Vægge, af nogle Steen at danne sig et lille
*)’ Pau Reisen havde jeg rigtignok et Aneroid - Barometer med
mig-, forfærdiget af Holst i Kjøbenhavn; mon da det skuide
benyttes, viste det sig ubrugbart, idet Index-Skiven ikke var
fast, mén dreiede sig rundt og saaledes ikke afgav noget
bestemt tilgangs-punkt, for HoidemaaJinger.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
