Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
190
11 VAL t’AM» >• KU I ISLAND
for sig, for hvis Skyld jeg nu maa lægge Beslag paa Læserens
Opmærksomhed. Maaskee maa jeg gjöre Begyndelsen med
Hvalfangsten.
Mr. Roys, som for Øieblikket er en Mand paa omtrent
halvthundrede Aar, er deu anden Son af en Jordbruger i
Staten New York i Nordamerika. Da han var sytten Aar
gammel, raadede Lægen ham paa Grund af Sygdora at
gjöre Søreiser. Han gik da ombord i en Hvalfanger, fandt
Behag i denne Beskæftigelse og har siden offret sig dertil.
Hans ældste Broder bestyrer nu Landeiendommen, men af
de yngre folge tire ham paa Hvalfangsten. Mr. Roys har
forhen besogt adskillige Dele af Verdenshavet, jaget
Grønlandshvaler og deslige; men efterat Grønlandshvalen, der
er fed, lad og dum — og derfor lettere at fange — er
bleven sjeldnere og sjeldnere, har Mr. Roys begyndt at see
sig om efter nogle andre Repræsentanter for de kostelige
Hvalers Slægt, og disse har han fundet i Masse omkring
Islands Kyster. De ere der rigtignok mindre fede og mere
lorsigtige og vevre — forsaavidt man kan tale om Veverhed
hos eu Hval — samt derfor mindre lette at komme nær, men
dette var netop eu desto større Spore for Mr. Roys til a!
lægge sin Yankeenatur for Dagen, og udfinde Midler til at
fange dem. Tidligere havde man benyttet den gamle
bekjendte Methode, at harpunere Hvalen og lade den gaae med
Harpunen i en to, tre Dage, indtil den døde, hvorpaa den
Hud paa Vandet, eftersom Spækket bar den. Men hvis man
forloger denne Fremgangsmaade paa de magrere Finnehvaler ved
Island, synke de ganske simpelt tilbunds, naar de døe, og
komme först op, naar de begynde at raadne; de kunne
da af Strømmen va;re førte langt fra deres forrige Stade.
Desuden ere de, som allerede berørt, livligere i deres
Bevægelser og udsætte derfor Harpuneerbaadene for de storste Farer.
Dette er Grunden til, at de hidtil have faaet Lov t.il at være
i Ro. De ere dog ikke at foragte som Faiigst, thi en saa.dan
72 til 80 Fod lang Hval giver eu Indtægt af 2000 Rd., hvis
den bliver tilbørligt behandlet. Det indsaae Mr. Rovs tilfulde,
oii hvad foretog han sig saa? Jo, han lod låve en
Spræug-granat, ved hvis ene Ende han fæstede en hvas, treæggét
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
