Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
UENS OPKOMST.
Jordens egen Varme har været tilstrækkelig til at vedligeholde
et varmt Klima over hele Kloden, have de Væxter, af hvilke
der findes Levninger i Surturbrandslagene, engang prydet
det nuværende Islands Jord. Der skal saaledes i hine
længst-hensvundne Tider være forefundet den Skovvegetation, af hvilken
der nu knap tindes Spor; men en Vegetation, der har
omfattet ganske andre Væxtarter end de nuværende. Tiden, da
dette fandt Sted, maa dog have ligget .Millioner Aar
tilbage, og kan saaledes paa ingen Maade sammenblandes med
den i Sagaerne omtalte Tid, da der var Skov over hele
Landet fra Havet til Fjeldene.
Til Stotte for den Mening, at de nævnte Væxtarter
virkelig have voxet paa Islands Jord, anfører man, at de spæde
Væxtlevuinger, af hvilke Aftryk foretindes, ikke have kunnet,
føres en lang Vei, udeu at odelægges; de maae derfor
stamme fra Arter, der voxede paa Stedet.
Efter en anden Formening skulle de Træstammer, der
danne Surturbranden, være blevne førte som Drivtømmer med
Havstrømmen, paa samme Maade, som lignende Stammer endnu
den Dag idag føres med Golfstrømmen fra Amerika til
Islands Kyster.
Herimod indvender deu førstnævnte Auskuelses Forfægter,
at de Træstammer, der lindes i Surturbrandslagene, ofte have
bevaret deres Beklædning af Bark, hvilken derimod
Drivtømmeret, der samles ved Islands Kyster, altid mangler; desuden
henvises til Aftrykkene af de spæde Væxtlevuinger, der nys
omtaltes.
Med Hensyn til disse, hinanden saa modsatte Meninger,
kan Følgende bemærkes: Det er uomtvisteligt en Sandhed, at
Drivtømmeret, der træflfés ved Kysterne, mangler Bark; det
er fremdeles en Sandhed, at man heller ikke ved Kysterne
linder Levninger af spæde Blade og Frugter, hvilket ligger i
Sagens Natur, eftersom de smuIres sonder af Sandet i
Bramdin-gerne — dog tinder man Aftryk af større Frugter, som
Ex-emplet med den saakaldte Lausnasteinn (Side 187) udviser —
men saafremt de nævnte Blade, Frugter og Stammer have
drevet med Strømmen, og af den ere aflagrede paa Havets
Bnnd, have de jo aldrig naaet Kysterne og saaledes heller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
