Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
142
ES VERTSIirCSVERT.
afgnave Græsset paa Markerne og i Særdeleshed fortære den
saakaldte islandske Mos, som i Landets Tungemaal kaldes
fjallagras, og som Indbyggerne ville spise selv.
Hvis vi ville gjöre et lille Indblik i Reykjahliö. saa maa
jeg forudskikke den Bemærkning, at jeg havde gjort mig store
Forventninger om dette Sted, da man havde sagt mig, at der
fandtes det eneste Vertshuus i hele Landet, og som saadant
burde det jo i en vis Grad tilbyde Bekvemmeligheder.
Gjeste-værelset var virkelig ogsaa ganske reenligt, omtrent som i de
svenske Gjestgivergaarde af anden Rang; men allerede det
første Maaltid lærte mig at nedstemme mine altfor overdrevne
Forhaabninger, der dog ikke strakte sig videre end til
Gjenstande som reent Smør og deslige. Smørret var dog her
ligesaa fuldt af Haar, som det synes at være Skik og Brug der
i Landet, og den nationale Feil, üreenlighed, viste sig ogsaa
paa andre Maader. Paa min Reise til Hüsavik forsynede jeg
mig derfor med Smør, Ost og Brød til mit næste Besøg ved
Reykjahliö. Derimod lode r.axorrederne fra Mvvatn sig ganske
vel fortære. Min Vert, Pjetr, forstod sig desuden ret godt paa,
som det hedder, at trække Folk op, saa at hvis det horer til
Charakteren af en Vertshuusvert. ar »snyde«’ Folk, saa var
Pjetr Vertshuusvert; thi den Konst forstod han. Til
Islændernes Ære maa jeg dog tilføie, at en saadan ugjestfri
Behandling, hvad mig angik, hørte til de sjeldneste
Undtagelser. Det hændte mig egentligt kun i Reykjahlid og i
Kal-mannstünga paa Vestlandet, at jeg udsattes for Optrækkeri efter
samme storartede Maalestok. Men Bonden paa dette Sted syntes
at have gaaet i Pjetrs Skole, forsaavidt han ikke overgik
ham. Kun paa et Par Steder til fandt man sig beføiet
til at benytte sig af den forladte Tilstand, hvori en Reisende
i Island er stedt, naar han ikke kjender Veie eller
Vadesteder m. m. og saaledes umuligt kan komme afsted paa
egen Haaud. Saadant hændes dog i alle Lande. De
Klager over Optrækkeri, som ere blevne reiste mod Islænderne,
maa jeg derfor paa det Bestemteste afvise.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
