Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
248
LANIU’ARSOT MEÖET AI. MINDELIG
hvis fortjenstfulde Skrift om Island det Foranstaaende for en
væsentlig Deel er taget, anseer det for givet, at
Landfarsoternes Talrighed hovedsagelig er en Følge af den usle
Bygge-inaade, idet Befolkningen pakker sig sammen, uden
tilstrækkelig Adgang til Lys og Luft, i Fugtighed og Stank.
Kjender man noget til Bær’erues usle Beskaffenhed, maa man
nødvendigviis underskrive denne Formodning. Man veed" jo,
hvorledes endogsaa i velbyggede Stæder og Byer
Landfarsoterne stedse rase mest i de ureenligste Kvarterer.
1 Havet uordfor Eyjafjörör, fem Miil fra dens Udlob,
ligger en enkelt O ved Navn Grimsey, saa langt mod Nord,
at den skæres af Polarkredsen. Denne 0 er i Gjennemsnit
beboet af omtrent 50 Personer. Blandt dem var sidstledne
Sommer udbrudt en Typhus, der allerede havde bortrevet ti
til tolv Personer, da den Fiskerjagt, der bragte Meddelelse
derom til Akureyri, forlod Øen. Paa dette Sted, der savner
al Lægehjelp, kan Befolkningen naturligviis let uddoe. Man
skal have tilbudt disse Grimseyboere at flytte over til
Fastlandet; meit Nei! de ville hellere blive paa deres 0. De
ernære sig for Størstedelen af Fiskeri og Fuglefangst, og
skulle paa denne Maade ikke føre et saa ganske usselt. Liv,
men ere hele Aaret udelukkede fra Samkvem med andre
Mennesker; endeel at Befolkningen deeltager dog een Gang
om Sommeren i Handelsreisen til Akureyri.
Jeg har forhen talt Noget om Islændernes Opfattelse af
Sverig og Svenskerne, men vil komme tilbage dertil med nogle
Ord. Denne Opfattelse er, idetmindste efter hvad jeg har
erfaret, særdeles venskabelig. Som Folge af deres gode
Kundskaber i Geograplii og Historie ere Islænderne fuldkomment
hjemme i vore Forhold, ligesom deres gamle historiske Boger,
Sagaerne, deres Yndlingslæsning, som bekjendt indeholde
inange svenske geographiske Stedsnavne, der naturligviis
for Islænderne maae skinne i en vis poetisk Glands, og for
hvilke deres Hjerter saaledes maae kunne slaae. Da jeg
meddelte dem, at jeg var fra Uppland, begyndte de at ranise:
Uppland, Warmland o. s. v. En spurgte mig: Er De virkelig
fra det gamle Upsala?. Han udtalte med en særlig Følelse
det gamle: jeg maatte beklage, at det gamle var fortrængt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
