Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kn nat onder aaben himmel vei) sandpei.l. 257
Maade, kom vi til en lille Aa, hvor der fandtes noget Græs
og hvor vi antoge, at det var bedst at gjøre Holdt, enten vi
saa vare ved Foden af Sandfell eller ikke. Da Taagen
senere lettede noget, fandt vi, at det Første var Tilfældet,
og at vi saaledes vare paa. rette Vei. Klokken var nu
omtrent ni om Aftenen, og her skulde vi saaledes tilbringe
Natten; en fortsat Reise i Mørket var hverken mulig eller
raadelig, thi nu laa Sandet for os, hvor der ikke tindes
nogen Hvileplads. Da vi ikke førte Telt med os, sov jeg
denne Nat
»paa min Kappe, bredt paa Jorden«,
og da Veiret var roligt og stille, skjøndt Aarstiden var noget
fremrykket — det var Natten mellem den 16de og 17de
August — havde jeg vistnok sovet
»saa sødt. som paa en Blomstersengm,
dersom jeg ikke engang imellem havde anseet det for
nødvendigt at vaagne; thi jeg maatte purre min snorkende
Følgemand op for at see til Hestene, da vi ellers maaskee kunde
miste nogen af dem i Taagen, der vedblev hele Natten —
de vare rigtignok bundne, det vil sige , Forbenene vare
surrede sammen, saa at de ikke kunde komme synderligt,
langt, men Synskredsen var jo ogsaa dengang temmelig
indskrænket. Min Følgemand og hans Hund krøb om Natten
— naturligviis for Varmens Skyld — saa nær til mig som
muligt, men jeg holdt dog stadigt et aabent. Rum mellem
mig og Kammeraterne, og da dette Rum var vaadt og
dugget, ansaae jeg det saa uoverstigeligt som en
Fæstnings-grav for de eneste natlige Vandrere, jeg frygtede, hvilket
Udfaldet heldigviis gjorde til Sandhed. Jeg lagde mig derfor
denne Aften, hjerteglad over at være tri for at strøe
insect-pulver, for at faae Nattero.
Den folgende Morgen satte vi os igjen tidligt i Bevægelse,
og fandt efter nogen Leden Veien op paa Sandet, hvor vi til
vor store Glæde lik friske Spor af en C’aravane at see, som
var gaaet nordefter, hvorved vi vare istand til let at
holde Coursen, selv om den Taage, der endnu indhyllede os,
varede ved og skjulte Fjeldene, der ellers skulde være vore
Veivisere. Men efter et Par Timers Forløb begyndte en
17
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
