Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2(50
dens opkomst
Surtshellirs Opkomst har sat flere end een Reisende Fluer
i Hovedet. Man har forklaret den ganske simpelt som en i
Lavastrømmen af de medførte Gasarter dannet Blære,
omtrent ligesom de føromtalte Hvælvinger paa Overfladen af
Lavastromme ere fremkomne af denne Grund. Men mod en
saadan Antagelse anfører man paa den anden Side dens store
Udstrækning i alle Retninger, og man maa indrømme, at’ det
synes utroligt, at den betydelige Hvælving skulde være
frembragt af Gas alene. Hvælvingen maatte saa danne
en Forhøjning over Jordens Overflade, hvilket jo ikke er
Tilfældet, thi Taget i Surtshellir ligger i Linie med den
øvrige Deel af Lavastrømmen, i hvilken Hulen befinder sig.
Det synes derfor naturligere at antage, at dens Dannelse
beroer paa Lavastrømmens naturlige Egenskab at stivne paa
Overfladen, medens dens indre Masse endnu er flydende.
Vi have tidligere fæstet Opmærksomheden paa dette Forhold
og viist, hvorledes Steenmassernes Form paa Lavastrømmenes
Overflade er afhængig af deres forskjellige
Stivningsfor-hold. Tænker man sig saaledes, al den omtalte Lavastrøms
Flade er stivnet, idet den antog den sædvanlige hvælvede
Form, medens dens Indre er vedblevet at flyde, kan man
forstaae, hvorledes Hulen under gunstige Forhold har kunnet
opstaae i sin nuværende Udstrækning. Disse Omstændigheder
behøve blot at have bestaaet deri, at Hvælvingen holdt sig
urokket, medens den smeltede Lavamasse derunder flod bort,
og at Tilstrømningen af ny Lava ovenfra blev standset.
Surtshellir er forøvrigt ikke den eneste Hule i denne
Lavastrøm. Sin Navnkundighed har den erholdt ikke alene
som en Naturmærkværdighed, men tillige som et Tilholdssted
for »Udeliggere«, útilegumenn, fredløse Folk, som i de
ældre Ufredstider toge deres Tilflugt til Fjeldegnene og der
levede af Plyndring og Ran — Folk, om hvis Tilværelse eller
Ikketilværelse i vore Dage Islænderne endnu ikke ere ganske
paa det Rene. Naar nemlig, som det undertiden hændes,
et større Antal Faar omkommer paa Grund af Uveir ude
mellem Fjeldene, vil man gjerne skyde Skylden paa
Utilegu-mændeno, i Stedet for paa sin egen mangelfulde Røgt.
Man kan derfor høre ganske forstandige Folk paa engang
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
