Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
264
rorsøg paa at gjenfinde den.
Værk oru Island i to tykke Dele i Kvartformat, fornyede i
Aaret 1753 Forsoget, men maatte for Snee og Storm vende
tilbage uden Udbytte. Det sidste Forsøg, som kronedes med
Held, foretoges afSkoleadjuneten i Reykjavik, Björn
Gunn-1 aagesøn, der, kun med en ubetydelig Understøttelse lra
Regeringen, i en Tid af atten Aar bereiste sit Fædreland, for
at udarbeide det udmærkede Kort, over Island, som nu tjener
enhver Reisende til Veiledning.
Gunnlaugsson er uden Tvivl den mest bereiste Mand i
Island; hans Besog i l’órisdalr fandt Sted i Aaret 1835"’)•
Derved opdagedes, at Dalen vistnok ligger paa samme Sted, som
der angives i Grettissaga, men at den idetmindste nu for
Tiden kun er fyldt med Gruus og Is, uden Tegn t.il
Vegetation. Der tindes heller ikke varme Kilder, og Grettirs
lokkende Beretning om Dalen synes saaledes i det Tilfælde
ikke at have været Andet end Opspind , saafremt man ikke
vil antage, at den vuleanske Vanne siden den Tid er
udslukket der og Kilderne med den, hvilket, kan være rimeligt,
og i hvilket Tilfælde Plantevæxten naturligviis har kuunet
forsvinde sporløst,.
Ved den søudre Ende af Kaldidalr, som er en gruset
Fortsættelse af den stenede Skúlaskeið, ligesaa ufrugtbar som
denne, staaer en lille eeiilig Varde, formodentlig for at
betegne Indgangen til Dalen mellem Fjeldene ; Islænderne
kalde den Kerling. De sortebrune Fjeldklinter, som paa
begge Sider af’ den ligesom vogte Dalens Indgang, eller danne
smaa Forposter til de store Jükeler, vise, at vi nu igjen
ere indenfor Palagonittufens fuldt udviklede llerskervælde.
Den golde Bund omkring Skiilaskeiö er derimod kun den af de
gamle Jökeler sønderbrudte Flade af en Lavastrøm, som er
ældre end den nyere Tids Strømme, dét vil sige, falder
indenfor Istidens Omraade, l’nder Gruset stikker hist og her det faste
Bjerg frem; dets Overflade er vistnok som oftest skuret og
furet, men paa mindre Pletter beholder den endnu sit
oprindelige, flydende Ydre, ligesom Lavabygniugen ogsaa
fremtræder flere Steder paa de løsbrudte eller af Frosten løssprængte
See Sunnanpöstiir for Aaret 1836.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
