Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
276
dets POLITISKE indoelin«.
de efterhaanden ankommende Nybyggere ikke skulde lægge
Beslag paa storre Landsdele, end de kunde bruge, bestemtes
det, at Ingen maatte tage mere Land i Besiddelse, end han
paa een Dag kunde gaae rundt om tned Ild.
Paa denne Maade lik liver didkommende Mand et Stykke
Land, thi de Forstkomne modtoge med Gjestfrilied og
Velvillie de Efterfølgende, og stode dem bi i deres
Nybygger-beskæftigelser. Man antager, at en patriarchalsk Regering i
Begyndelsen har været deu herskende i Landet, men omtrent
i Aaret 925 grundlagde Indbyggerne eu fri Republik, som
derefter stod i noget over trehundrede Aar. Landet inddeeltes i
den Anledning i fire Districter eller Fjorðúugar, der efter
Retningen kaldtes Nord- Ost- Syd- og Vestfjerdingen.
Enhver saadan Fjerding inddeeltes igjen i tre Ung eller
Thinglag, undtagen Nordljerdingen, der deeltes i fire;
endelig fandtes der i enhver af disse tretten Thinglag tre
Herreder eller Goðorð, altsaa ialt niogtredive.
Øvrighedspersonen i hvert Goðorð hed Goöi, og ham tilkom det at
holde Thing angaaende almindelige Anliggender, fore Ordet
paa disse og afsige Domme, samt have Tilsyn med
Dommenes Udførelse og forestaae Præsteembedet. Disse G o da r
beskikkede ved Fjerdiugsthinget, der holdtes hvert Foraar
(Vaarthinget), de tolv Dommere, der dumte i alle de
til Thinget henviste Retssager. Endelig vare disse mindre
Districter inddeelte i Hr ep par eller Communer, en Inddeling,
der, som vi vide, endnu bestaaer. Disse
Commnnalembeds-mænd kaldtes dengang ligesom nu Ureppstjörar; deres
vigtigste Hverv var at besørge Fattigpleien.
Den hoieste Myndighed over Landet udøvedes af
Al-thinget., der traadte sammen hvert Aar i fjorten Dage om
Sommeren, hvor da Republikens Love forfattedes, og hvortil
de Stridigheder indenfor Folket henlagdes, der ikke paa anden
Maade kunde bilægges. Formanden i Althinget kaldtes
Ltfgsö-gumaör eller Lovenes Forkynder. Han valgtes ved fri
Stemmegivning af hele Folket og beholdt sædvanligt sit Fmbede for
Livstid, Hans Domme, vedtagne af Folket, vare uomstødelige.
Skjøndt han udenfor Thinget kun havde liden eller ingen Magt,
betragtedes han alligevel af Folket som det.« fornemste Mand,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
