Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
STRANDINGEN.
341
Morke er det naturligviis umuligt at linde ind iden. Der
lur-liste det sidste Postskib, «Arcfcurus’« Forgænger, som
vaiet Seilfart oi. Et Handelsskib, der sammen med dette laa i
Reykjaviks Havn, lob ud i Storm, hvorefter
Postskibets Capitain , der skal have været en særdeles duelig
Somand, formeente ikke at kunne blive liggende i Havn,
skjøndt han anede Udfaldet. Med dette Fartoi fulgte to,
tre Kjøbmænd tilligemed flere andre Passagerer. Den ene af
Kjobmændene havde gjort Reisen over Laud fra Akureyri,
da han ansaae det for sikkrere at gaae med Postskibet end
med sin egen Jagt. — denne kom dog lykkeligt til Kjøbenhavn,
men de to Skibe, der løb rid fra Reykjavik, forliste aldeles.
Intet andet Spor fandtes af dem , end noget, ilanddrevet.
Gods, samt at Kysten ved Snæfellsjökull i længere Tid
overstænkedes med Talg, der havde va?ret Postskibets
Ladning, endog hoit op over Land paa Bjergene. Ileller intet
Lig flod op ; de bleve vel rimeligviis fortærede af Uaierne.
En anden («ang, da et Skib forliste paa samme Sted,
forsvandt det sporløst, men nogen Tid efter fandt man en af
Bølgerne opskyllet Haand eller Finger med en Ring, ved
ved hvilken man lik Oplysning om den fordums Eiers Skjebne.
Men vi vende tilbage til Reisen.
Et Besøg, som jeg paa denne Tour aflagde i
Præstegaarden Vogsósar i det Distriet, der kaldes Selvogr, gav
et mindre godt Begreb om Beboerens Velst,nød, thi der stødte
jeg næsten paa det værste Svineri, jeg kunde have ventet at
trælle i en Præstegaard. Præsten skal ogsaa høre til dem, der
ikke negte sig Nydelsen af stærke Drikke, hvorfor jeg tænker
mig, at. Alt gaaer, som det bedst kan. Han var selv ikke
hjemme, men lians Hustru syntes at trives godt i Snavset;
hvorvidt det. lille Barn, som hun bar paa Armen, kuude
trives og blomstre i disse Omgivelser, vil jeg lade staae hen.
Om Aftenen tog jeg ind i en Gaard ved Navn Herd i
sar-vi k, der ligger en Times Vei fra Vogsösar, ved Foden af
den steile Fjeldvæg midt i en ode Lavastrøm, noget beskyttet,
mod Brændingerne og Søvindene, fordi Havet her skærer sig ind
i en Bugt. Huusmoderen i denne Gaard, en ældre Kvinde
af meget fordeelagtigt Ydre, antog, at jeg ikke kuude ligge i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
