Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
49
bjelke, Paa hvilken man kunde komme over til Lyd
hnllet, der var i en Fordybning nf den modstcinendc
Mnnr; Solen kastede sin lange Strante dcrind,
Stovntomer dreiede sig i dens Axe. Gjennem Lyd
hullct innatte man kunne kige ned, det vnr een Morstnb
til, medens de sogte ester ham, og derfor hoppede
Christian henad Bjelken mellem Klokkerne og kunde
iiu see ud over den hele O og Havet, hvor Skibene
lnne. Hnn horte nlt den ene nf Drengene, som sogte,
tomme op nf Trappen, og hnn saae hans Hoved
titte frem ved den Aabning, forn han felv vnr krobet
igjennem.
„Er Du her?" fpurgte Drengen. „Her tor vi
itle komme, Klokkerne kunne stane os ihjel!"
Christian fvnrede ikke; skulde hau lade sig skremme?
Klokkerne hang jo stille, som vnre de murede fast.
De kunde heller ikke naae derind, hvor han stod.
Drengen, som sogte, gik bort igjen.
Solen var tet ved Horizonten og syntes nu at
skynde sig med at forsvinde. Christian kunde tydeligt
see, hvor den gled og forsvcmdt; Aftendemringen ud
bredte sig; han saae paa den store Klokke, som hang
foran Nichen ded Lydhullet, hvor han stod; pludseligt
zittrede den og gjorde en ganske sagte Bevegelse;
ban vilde bort, men i samme Nu hevede Klolkcu sig
mere, hele dens hule Beger vendte op imod hnm.
Forstretket knugede hnn sig tilbage mod Mureu.
Det forste Klokkeslag drsnede for hnns Ore.
Her, forn i alle dnnste Lnndsbytirter, blev ringet
ved Solnedgang; Ingen hnvde Anelse om, at der
vnr noget menncsteligt Vesen deroppe.
Instinctmessigt solte hnn, nt gik hnn knn eet
H, C. Andersen- Kun en Spillemcmd. - 4
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
