Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
78
fnderen hadde Violinen med, og hnn spillede Dnndsc
og fortalte Historier om Konen, som snovlede, og
Mcmden, som talte fimt, og det vidste hnn ganske
accurat at gjore efter Paa Violinen. Der blev leet
og snnget, det var en lystig Aften.
Men Dagen, forn fulgte, vur desmere sorgelig,
men verst vur den Dug, du Fnderen stnlde til Odense.
Maria og Christian fulgte til Qverndrup, og du
Vognen derfra rullede videre, stode de To oppe ved
Kirken, paa den hoie Banke, for endnu, saalengc de
kunde, at see Vognen, hvor Fadereu svingede med
Hatten. Men Veien dreiede as, de kunde ikke mere
see ham, da trykkede Maria Hovedet mod Kirkemuren
og gred. Siden vandrede hun stille om mellem
Grovene, lagde de visne Krnndse tilrette, og lugede
hist og her Gresset bort.
„Hvo der sov snn godt, som de sove her!" sagde
hnn. „Det er dog en tung Vei, mnn hnr, for mnn
tommer dermed!"
Nundt om Kirken paa den gronne Banke ftnacr
en Krcmds nf hoie, gnmle Treer; Pnn hvert nf disse
har Presten heftet sinna Plader med fromme Ind
strifter til Opbyggelse og Vederqvegelse.
„Det er itte trykte Bogstuvcr!" sugde Muriu,
jeg kunde ellers have lest dem! Kan Du, mit
Barn?"
Og Christian leste de fromme Ord; det var
hende, som hvert Tre gjemte pnn den lille Tavle en
Trostens Vjergprediken.
„Vor Herre kan gjore Alting godt!" fagde hun.
„Vidste jeg kun, hvad der vilde stee frem i Tiden!"
Og hun vandrede ned i Byen. gik til et nf de yderste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>