Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
89
vandrer mangen Murder om i Verden, en Morder
af en nfsdt Slcegt. En Saadan er jeg, en Snadcm
bliver jeg; der er en Afsty i mit Blod for at vcere
en Qvindes Mand! Lad kun Drengen drikke af min
Haand! stjondt man ikke seer Blodet, klceber det
dug ved min Haand!" Han holdt sin Aande tilbage,
ellers havde han sukket dybt.
„I er vist syg!" sagde Marin og saae ceugstelig
paa ham.
„ Aldrig mere beder jeg din Gndfadcr herhen!"
sagde hnn til den Lille, da han havde forladt dem,
og de gik til Sengs. „Det var, som om en ond
Aand var her i Stuen! fold dine Hcender og lccs din
Aftenbon! jeg vil lcere Dig een til, som jeg kan af
den Bedendes Kjcede!" —
„Naar Dagene lcenges,
Vinteren strcrnges!"
siger et gammelt Ordsprog. Det nye Aar havde mange
uskulde, morke Dage. Vinduerne maatte toes op med
en Ildpotte.
„Nn er Landeveien som et Stuegnlv, den blanke
Frost har gjort godt!" sagde Bonden fra Orebcek,
en Dag han besogte Maria. „I maa mnntre Eders
Sind! besog mig! tag Drengen med, jeg venter Eder
med Fragtvognen!"
itle heller! for skal der springe Roser ud af vort Steen-
gulvl" Om Natten, som hun saae Synet i Kirken, drsmte
Prcrsten det Samme, og da han vaagnede, var Steengulvet
revnet, og tolv deilige Roser blomstrede i Sprcrkkerne: det
var hendes tolv ufodte Sonner. „Nu er vor Moder salig!"
sagde Prcrsten og sogte hende i Kirken, hvor hun laae dod
foran Alteret.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
