Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
187
af hele Flokken, der fvingede de gronne Grene. Det
var den vandrende Skov, som Macbeth saae den.
Under al denne Lystighet) var Christian i selve
Festens Midte, Klubsalen. Hundrede Icevvaldrende
vilde have misundt hnm denne Lykke; hnn stod
umodtagelig for Glceden; det blege, smilende Ansigt,
han ’havde seet i Vrimmeten, forstenede som et Me
dusahoved.
„Det var min Fader, jeg saae! og dog er han
jo dod! min Moder er gift igjen! Det var ingen
tilfceldig Lighed; nei, det var ham! han saae paa
mig, tilvinkede mig! O, det er strcekkeligt!"
Klokken var Elleve, da han kom hjem Paa sit
lille, eensomme Vcerelse. Med en nscedvcmlig Angst
saae han til hver mork Krog. Det gamle Epitafthium,
der for Enden nf Sengen tjente som Skjcermbrcedt,
havde for forste Gang noget Uhyggeligt. Den.af
mcilede Prcest med sine tre Koner og Bornene per
sftectivist opstillede, stirrede fru Lcerredct stift og
fpegelseagtigt paa ham. De udstaarne, brogetmatede
Hetgenbilleder i Rammen havde det samme dcemoniste
Udtryk; derfor hcengte han fine Klceder hen over dem.
Lyset blev slukket, og hau syntes, at endnu fra Vceg
gen og gjennem det tilluttede Vindue tittede de
hceslige Gestalter. Han kunde ikke sove; hun herte
hvert Qvarteerstag, Klotten stog i Kirketaarnet. Det
var Midnat.
Da Horte han en underlig strabende Lyd udenfor
Vinduet; havde det vceret Paa en anden Aften, da
havde han neppe lagt Mcerke dertil, men nu — !
han saae Paa Ruderne. Et Hoved viste sig udenfor.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
