Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
219
snndcm, syntes jeg, min Gudfadcr kunde spille. Hnn
hnvde lcert det af Nokken, sagde vor Nabo. Jeg har
ogsaa tcenkt paa, om det ikte var om ham selv, hvad
han engang fortalte mig. Der vnr i Norge en fattig
Vondedreng, som hnvde snn megen Lyst til nt spille
Violin; hnns Fader kunde ikke lide det, men vilde
huve, at han stnlde arbeide; saa stjal han sig en
Aften med Violinen ud til Elven; Nokken kom op
og lovede ut lcere ham at fpille endnu smukkere, tog
ham da om Fingrene og klemte, saa Blodet sprang
ud nf dem, men fra den Tid kunde Ingen gjore
prcegtigere Musik end hnn. Alle vilde hsre ham;
han fortjente mange Penge, og derfor lod hans
Fader ham have Lov til at spille. Men en Morgen,
han tjorte fm Bryllup, sud Nokken ved Broen og
sngde, han stnlde nn komme ned i Våndet til ham,
blive hos hnm, thi hnn horte hnm til. Da leb han
hurtigere, end Hestene vilde lebe, og Nokken bagefter;
han maatte sege ind i Kirken, op til Alteret, ellers
havde Nokken tåget ham."
„Men maastee har din Gudfnder vceret Nokken
selv!" sngde Nnomi leende. Hendes Oine funklede,
Blodet brcendte i hendes smukke Kinder. Altid spnrgte
hun om Mere; det var jo hendes Fader, hun Horte
ham tale om; Christian saae derimot» kun Dceltcigelse
i hans Skjebne, og derfor greb hnn gjerne ved hvert
nyt Beseg Trnnden til nt fortscettc. Hnn fit nt
hore om Reisen til Thorscng, Medet ved Glorup og
Morgenen, da Gndfnderen hcmg pna Trceets Green,
og Nnomi smilede forunderligt og lagde sin sine
Hnnnd over Pnnden.
„Hnn hnr vceret et unlmindeligt Menneske, men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
