Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
271
dog tunne gjores, Noget mnn der mede os! Vi gjore
den Aftule, nt vi ikke vende tilbage tit Danmark, for
vi have provet et Eventyr, der nogenlunde lonner
os Reisen; moder os Intet, dn blive vi derude, vende
aldrig hjem. Een Betjent»!, Christinns Fader, den
stnttels Skredder, have vi jo i fremmed Land, mnnstec
hnn i dette Oieblit sender Hilsen hjem til Dcmmnrk
med Storken, som gjester os.
Vi ere ombord. Dampstibet seiler.
Man siger:
Nei, hvnd Fladen hnr bevnret, det er cmderledes
ndslettet og glemt. Naar Kjolvandet har lukket sig,
dn er der intet Spor mere nf Skibets Vei; hvor
mcmgt et Ansigt vilde ellers ikke titte frem i Vcmd
fladen, dersom dens Speil beholdt Indtryttet nf hver,
som hnvde seet ned deri. Dn vilde det ogsnn vise
os Ladislaus, vise os huus stolte, smukke Ansigt.
Kun et Pnr Dage vare jo heuguuede, siden hnn med
hele Trouften seilede denne Vei. Selstnbet vur for
oget med en dansk Mcmd, en Knes, vistnok kun sine
femten Aur, og det er nesten at vere for gammel
til nt begynde denne Kunstbnne, men sine og smidige
vare hans Lemmer, Oiet udtryttede Kraft og Villie,
sine Moustncher krusede sig om de friste Leber; —
man kaldte ham Hr. Christian. I Passet stod, at
han var en Fyenbo. Han havde hvilet sin Arm paa
Ladislcms’s Skulder, Arm i Arm stode de, du de
nermede sig Metlenborgs Kyster. Den Dunste saae
«Hvad i Havet er gjemt,
Det er udslettet og glemt."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
