Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
274
Der staner i den hellige Skrift en Historie om
Frelseren i Templet, man ferte for ham en Qvinde,
forn huvde feilet; hun stnlde demmes, og hnn bed
du den, forn var feilfri, kaste den ferste Steen Paa
hende, da sneg de sig Alle bort. Lader os tenke
derpaa, idet vi i den dcmste Christian kjende Naomi,
lader os erindre hendes Oftdragelse, hendes Omgiv
ning og iser hendes Anskuelser.
Huu var ene med Ladislaus.
..Jeg hur gjort Meget for Dig!" sagde hun
med en Veemod i Stemmen, som aldrig sor havde
ligget i den. Mon Du vil glemme det."
„Du vil ellers nok erindre mig derom!" sagde
han med et Smilt.
..Nei aldrig!" svarede hun, „hvud Ende det
endogsnn tog; jeg hur handlet med min fri Villie;
jeg led ikke de Mennesker om mig, jeg ngtede dem
ikke! Dig etster jeg! Du kan drebe mig, jeg elsker
Dig dog! Det er som en Feber, der er i mit Blod!
men aldrig har jeg felt mig lykkeligere! Et langt,
eensformigt Liv med gode Dage, som de kalde det,
vemmer mig! heller leve kort, men leve!"
..Mcmge Qvinder have elsket mig!" sngde Lndis
lnus, „jeg stal fortelle Dig nurcigtige Historier! Der
er ei Stort ved den hele Slegt! men Dn er mere
Mnnd end Qvinde, og derfor lider jeg Dig! jn elsker
Dig, saa at jeg kunde blive stinsyg! — Dine Feil
kjcnder jeg endnu itte, men fer vi tomme til Wien,
kun en eneste Drsm, den veed jeg, hvad er." Denne tydste
Folkevise er af Seidl.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
