Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
305
Den godmodige, fortreffelige Mand felte sig,
som Enhver vilde det, noget forlegen ved denne For
trolighet»; hvud kullde hun tenke om en suudcm
Qviude. Den dunste Gesandt, meente han, maatte
vere den, huu bedst og filtrest henvendte sig til.
Imidlertid vnr det nu ud Puu Natten, hun vnr saa
smuk, huu vnr forladt, og hendes Leber ncmdede
Veltalenhet». Digteren kaldte sin Huusholderste ind,
og Nnomi blev fert til det lille Gjesteverelse, som
vender ud mod Bjergcne.
I den stille Nat aabnede hun Vindnet; den nf
tngende Mnnne stod lavt over Horizonten; fer dens
Horn ganske sunndt bort, mcintte et vigtigt Skridt
vere gjort. Dremmcnde stirrede hun op i deu klare
Lnft, men Tanten vnr virksom, hnn lngde Planer
fur Dagen, som maatte komme.
XII.
Leb’ wohll — Du schlingst den Arm nm meinen?
Du halt’st mich fest, — ich soll nicht gehn?
Castelli.
Kennst Du das Land, wo die Citronen bluhn?
— Dahin! —
Goethe.
Neste Morgen, dn Naomi kom ned til Thec
bordct, ratte Digteren hende venlig! Hacmden; haus
Hund logrede med Halen for hende, og hun klappede
H. C. Andersen: Kun en Spillemand, 20
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
