Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
380
med Vnnren! ded! Alt stnl dse! Alt stulle vi miste!
— Hvorfor gribe vi itte Minutet! hvorfor ville vi
ikke vere lykkelige? Jeg vil ret iuddritte dette Aars
sidste Solskin, jeg vil glede mig ved den klnre Frost
vinter og ved det kommende Fornar!"
Men Vinteren bragte tun Slud, Tesnce
og grune Dnge; Skoven stod med drivvnnde Stammer;
de sorte Grene syntes i Tnngcn nt vere indspundne
i Edderkoppens Spind; jn, hele Naturen vnr i en
Puppe, som forst efter Muuneders Forleb vilde briste
for Solstrnnterne.
Christiun strantede, dog hver anden Sendag var
han, en sitter og velkommen Gjest hos Luzie, men tun
hver anden Sendag, derfor overraskede det hende at
see ham en Hverdag, og han saae blegere ud end
sedvanlig!.
„Det er godt med mig!" sngde hnn, „men jeg
hnvde itte Stort nt bestille, og jeg lengtes meget
efter Vernene, derfor kommer jeg!"
Hnn hnvde ellers hort en Nyhcd, men denne
tom hnn ferst senere frem med. Gartneren paa Herre
gnnrden havde fortalt ham, at i Forcmret ventede
mnn her Fremmede! en fornem fransk Herre med sin
Frue, og ut just hun vnr Nnomi; i mcmge Anr havde
hun veret gift med ham og var saa rig og fornem.
Taarerne stod Christian i Oinene. „Nei, jeg er dog
ikke rast!" sagde han, „enhver Ting beveger mig
strax!"
Luzie trykkede huus Hncmd.
Hvor eensomt vur der itte nu i Hjemmet! hvor
ofte havde han itle talt sin Skat ved Tanten om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
