Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1848-54
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1848-54. 27
ere atmosphæriske Forholde undertiden til Hinder, deels er det ikke,
og kan formentlig ikke gjøres skikket til Nattelegraphering uden
særdeles Bekostning, og deels er endelig de locale Forholde her til
Hinder for dette Systems Anvendelighed i Almindelighed. Selv
under de heldigste Omstændigheder vil imidlertid de optiske Tele
grapher staae tilbage for de electro-magnetiske, da ved disse Af
standen forsvinder (efter Forsøg af Mr. Weatstone er Electricitetens
Hastighed større end Lysets, nåar den ledes gjennem en Kobber
traad). Med Hensyn til de electriske Telegraphers Paalidelighed,
da maa de kunne sættes ved Siden af skriftlige Meddelelser, og
saaledes være tjenlige til al Slags Correspondance, og de kunne
tillige befordre denne til enhver Tid af Døgnet. Det eneste, hvori
den optiske Telegraph har Fortrinet er, at to Stationer ikke behøve
nogen mellemliggende Leder, saa at den paa Steder, hvor Terrainet
er afbrudt af mellemliggende Vandbasins af nogen Størrelse, vil
kunne anvendes med Hensigtsmæssighed, især paa Telegraphiens
nærværende Standpunct. Spørgsmaalet om de electro-magnetiske
Telegraphers Anvendelighed her i Landet fremfor de optiske, vil
formentlig derfor kunne stilles saaledes. Er der saadanne Hindrin
ger paa de vigtigste Telegraphlinier eller er der overveiende
økonomiske Fordele tilstede, for at foretrække de optiske Telegra
pher for de electro-magnetiske, eller skulde et blandet System være
hensigtsmæssigstr
Med Hensyn til de Telegraphlinier, som blive at oprette, da
har jeg gaaet ud fra, at Christiania som Centralpunct skulde for
bindes med de i strategisk Henseende vigtigste Puncter for Riger
nes Forsvar, nemlig:
Tilsammen 173 Mil.
Miletallet synes betydeligt, og dog er den enkelte før nævnte Linie
i Ostindien paa lidt nær af den dobbelte Længde, og de her i
Krigens Tid oprettede Linier vare ikke betydeligt mindre, saa at
nåar der kan være Tale om et vigtigt Middel til at opnaa et
lettere Forsvar, blive de derved foraarsagede Bekostninger übetyde
lige i Sammenligning med Nytten.
Ln Linie fra (Christiania til Stockholm, omtr 74 IV
— om Kaholmen til Fredrikstad og
Fredrikshald, omtr 14 »
—• til Trondhjem, omtr. . . ... 49 »
om Horten og Fredriksværn til
Christiansand, omtr 36 f/
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
