Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Slutning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Slutning. 295
Linier, tildels langt udenfor de store Hovedrouter, oftest i det kost
bareste Anlægsterræn eller med de endnu kostbarere Kabler; disse
Linier faar saagodtsom ingen anden Trafik end Fiskeriernes, og
hertil kommer, at selv denne Trafik kun kan paaregnes en kort Tid
hvert Aar. At der her virkelig er bragt forholdsvis store Oftere
vil kunne sees af Tabel IV d, der viser at Norge staar øverst med
Hensyn til Anlæg af Linier i Forhold til Folkemængden, medens
vi med Hensyn til Telegrafens Benyttelse (Tabel IV f) staar temmelig
langt nede i Rækken. Under saadanne Omstændigheder er det
meget vanskeligt at Indtægterne kan dække Udgifterne, selv med
den mest økonomiske Drift. Underskuddet har ogsaa været betyde
ligt, og kun afbrudt en Gang, i Slutningen af den glimrende For
retningsperiode i Syttiaarene. Men det Land i Europa, som ide
senere Aar har havt det største Overskud af sine Telegrafer, det
er — Tyrkiet.
Med Hensyn til Udførelsen af nærværende Arbeide bemærkes,
at de Kilder, som jeg har benyttet, er den officielle Statistik, Kgl.
Fuldmægtig Dorphs Opgjør over Telegrafvæsenets Indtægter og
Udgifter fra 1854 til 71, Regnskabsbøger, Kopiboger og tjenstlige
Indberetninger i Arkivet samt Avisopsatser, men ved disse Kilder
maa bemærkes, at saavel Statistiken som Arkivet for de første
Aar, paa Grund af den overordentlige Tarvelighed hvormed Admini
strationen var udstyret, kun lidet svarer til Nutidens Fordringer;
navnlig har Posteringen i Regnskaberne ikke altid været ensartet,
ligesom dels direkte Opmaalinger dels nye Karter har vist, at Stati
stikens Opgaver over Liniernes Længde m. v. fra den første Tid
ikke altid har været rigtig. Dette har jeg anseet fornødent at anføre
for at forklare de Uoverensstemmelser, som forekommer, saavel
overfor Dorphs Opgjør, som overfor den officielle Statistik fra den
egentlige Anlægsperiodes Tid.
Med Aaret 1887 afsluttedes en «Taxtperiode», idet Storthinget,
som foran meddelt, efter Telegrafdirektørens Forslag bestemte, at
den indenlandske Taxt fra iste Januar 1888 skulde nedsættes til
omtrent det Halve. Jeg finder dette Tidspunkt mest passende som
Afslutning af denne og flere Grunde. I 1888 fandt ingen Anlægs
virksomhed Sted; fra og med dette Aar har man i «Norsk Tele
graftidende» en trykt og almentilgjængelig Kilde angaaende enhver
Bevægelse inden Telegrafvæsenet og endelig har, med den nye,
lave Taxt og de forbedrede Handelsforhold, en ny Stigningsperiode
afløst Nedgangen. Jeg skal derfor her kun anføre, at Resultatet af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
