Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tillæg. Den Kgl. Telegrafkommisions Indstilling af 20de December 1853
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tillæg. 331
den gjennem Stationens Apparater gaaende Ledning af fim Metaltraad.
Den atmosphæriske Electricitet møder i denne fine Traad stor Mod
stand og springer derfor lettere over til den midterste Jernplade ved
en eller flere Funker, medens den galvaniske Strøm, som bunden
til en continuerlig og metallisk vLedning, ikke kan komme bort ad
denne Vei.
Foruden disse store Lynafledere indretter ogsaa Halske de
Klemmer, til hvilke Ledningerne ved deres Indførelse i Stations
lokalet befestes, som lignende smaa Lynafledere, der allerede bort
føre en betydelig Del af den fri Electricitet. Mindre Lynafledere
anvendes ogsaa undertiden paa flere af Telegraphstængerne mellem
Stationerne.
Med Hensyn til de Midler, hvorved man kan frembringe den til
de electriske Telegraphers Drift nødvendige galvaniske Strøm, da har
man blot Valget mellem de magneto-electriske Rotationsmaskiner og de
hydrogalvaniske Batterier. De første have den Fordel, at de ikke som
de sidste udvikle for Helbreden skadelige Gasarter og heller ikke
trænge til Fornyelse af Materialier, men stedse er rede til at frembringe
en lige stærk Strøm. Det har dog ikke hidtil lykkets at construere
disse Apparater af en tilstrækkelig Soliditet til at deres Commutator
kan modstaa den ved stadig Brug stedfindende Slitage, ligesom deres
Drift ogsaa udkræver et mekanisk Arbeide, hvis Priis langt overstiger
de til et hydrogalvanisk Batteri anvendte Materialers. De magne
tiske Rotationsmaskiner have af disse Grunde, uagtet de meget ofte
anstillede Forsøg, endnu intetsteds kommet til practisk Anvendelse i
Telegraphien.
Blandt de hydrogalvaniske Batterier er det nødvendigt at foretrække
de constante Batterier, hvori de to Metaller og de Syrer, hvori disse
er neddykkede, ere adskilte ved en porøs Skillevæg. Ved de andre
almindelige Batterier tager den galvaniske Strøms Intensitet kort efter
Kjædens Slutning overmaade hurtigt af og viser sig overhoved som
meget foranderlig, saa at den bliver lidet skikket til Frembringelse af
bestemte Tegn.
Dette kommer af, at Syren delviis bliver opløst i sine Bestanddele,
hvoraf en Del søger hen til det ene Metal og bedækker dette, en
anden angriber det andet Metal og danner med samme et Oxyd.
Herved hæmmes Syrens Virkning paa det oxyderede Metal, og Electri
citeten kan heller ikke forplante sig saa frit fra det ene Metal til det
andet igjennem Syren. Dette har foranlediget en egen Construction af
de galvaniske Batterier, saaledes at begge Metaller dyppes i forskjellige
Vædsker, og disse adskilles ved et porøst Mellemlag saasom brændt
Leer eller en Blære, hvilket Mellemlag tillader en Gjennemgang af den
chemiske Virksomhed, men opholder de ved det ene Metals og Syrens
Decomposition frembragte Stoffer. Saaledes construerede Batterier kaldes
constante.
De vigtigste af disse constante Batterier ere efter deres Opfindere
benævnte det Becquerel’ske, det Danielske, det Bunsenske og det Groveske
Batteri. De øvrige ere at ansee blot som Modification af disse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
