Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4
Var derimod en hindring tilstede til fri krystallisation, lindes
krystallen hyppigt kun uddannet med den ene ende, med ens
den med den anden ende sidder fast. Krystallen siges da
at være påvoxet. Flere sådane fra en fælleds bund udgrotede
krystaller danne en druse.
Har endelig ved en krystallisation udviklingen været hin
dret i end høiere grad, cia lindes ingen enkelt udskilte kry
staller, men kun spor dertil, og stenen siges at være kry
stallinsk.
En sådan krystallinsk udvikling giver de 3 hoved-struk
turer kornig, stænglig og trådig, nemlig kornig, når gde
ufuldkomment uddannede krystaller have omtrent lige mål i
høide, bredde og tykkelse, derimod stænglig eller endnu finere
trådig, når et af disse mål er forherskende.
Exempler: Krystallerne i enhver porfyr er indvoxede,
derimod i blærerummene (eller mandlerne) i en mandelsten
er de gjerne påvoxede. Videre findes en kandis-krystal ofte
fuldkomment udviklet, hvorimod topsukker kun er krystallinsk.
Der gives i mineralriget en stor mængde krystalformer.
Ligesom sukker krystalliserer i en form og sne i anden, så
ledes har også hvert mineral sin krystalform med* de forskjel
lige ændringer, som tilsammen siges at danne en krystalrække.
Men alle de krystalrækker igjen, som kan indordnen under
et simpelt retvinklet eller skjævvinklet axe-net af billedet
aaa, caa eller cba, danne tilsammen et krystal-system.
Exempel. Hos kvarts er forholdet mellem c:a = 1:0,9.
Alle de former, som kan afledes med dette axe forhold tiV grundlag
danne kvartsens krystal-række. Hos kalkspat er forholdet c:a == 0,80 :1.
Alle de former, som her er mulige, danne kalkspatens krystal-række.
Derimod høre både kvartsens og kalkspatens krystal-række til samme
krystal-system, nemlig det som udtrykkea ved axerne caaa.
Man opstiller G krystal-systemer, nemlig det ligeledede,
4-ledede, 6-ledede eller 3 og 3-ledede, 2 og 2-ledede, 2- og
1 ledede. Det iøinespringende tal ved fordelmgen al Uge
iiader eller grundtallet er i det første system intet bestemt,
i det andet 4, i det tredie 6 eller 3, i det fjerde 2 og l, i
det femte 2 og 1, i det sjette 1.
Axerne i en krystal er rette linier fra et hjørne, en Kant,
en flade gjennem midtpunktet til modstående hjørne, kant
eller flade. Endepunkterne af den axe, som stilles op (Her
lodret, kaldes polerne. De kanter, som støde sammen ien
pol, kaldes polkanter. Den vinkel, som males ret ovei en
polkant, kaldes polkantvinkel. De kanter, som ligge ime. em
øvre og nedre polkantvinkler altså om midten al krystalen,
kaldes midtkanter eller. middelkanter, vinklerne her ka.des
midtkantvinkler.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
